• Forside
  • OM BLOGGEN
  • STYLESTORIES
  • KONTAKT

Sundhedsjagten

en blog om sund og slank livsstil

MINE KOSTTILSKUD PT

8. juli 2016

 photo kosttilskud_juli2016.jpg

Så er jeg så småt tilbage på bloggen efter min operation for diskusprolaps for 2,5 uge siden. Det går simpelthen så fint fremad, og jeg er lykkelig for at være sluppet for alle de dumme smerter. Nu skal jeg blot holde mig i ro og passe meget på de næste måneder samt i gang med et genoptræningsforløb, så det ikke kommer igen. Men det er en helt ok pris!

Jeg tænkte, jeg ville fortælle lidt om, hvilke kosttilskud jeg tager, da det ofte er lidt af en jungle. Jeg får lov til at teste en del forskellige produkter gennem bloggen, hvoraf nogle bliver favoritter og andre lander i skuffen, og så køber jeg selvfølgelig også selv det, jeg gerne vil have. Jeg kan være ret slem til at glemme at tage det, især fordi jeg aldrig spiser morgenmad hjemme på hverdage. Så det er ofte om aftenen inden sengetid, jeg kommer i tanke om det, og det er nok ikke helt optimalt. Derfor er produkter, hvor man skal spise en pille tre gange om dagen helt udelukket for mig, så det er en ting, jeg kigger efter. Jeg er generelt mest fan af dem, hvor man kun skal spise én pille om dagen, da jeg, som de fleste andre, ikke er fan af at sluge piller.

Mælkesyretabletter – mit musthave!
Jeg har skrevet om dem før og gør det gerne igen. Jeg har det sidste halvandet år taget 1 mælkesyretabletter hver dag (2 hvis jeg har noget under opsejling), og jeg har været forkølet én gang! Jeg har ikke ændret på noget som helst andet, så det må være dem, der har fået mit immunforsvar op på et rigtig godt niveau, for det er meget atypisk for mig at være syg så sjældent, jeg plejer at fange alt. Man siger, at immunforsvaret “sidder i maven”, altså at en sund tarmflora giver immunforsvaret de allerbedste betingelser. Det tror jeg på. Lige for tiden tager jeg Symbioflor+, som jeg køber hos Matas eller helsekosten, men der findes flere forskellige mærker. Jeg vælger altid nogle af god kvalitet.
Køb fx Symbioflor+ her

Fiskeolie
Jeg er egentlig ikke så meget tilhænger af at tage alle mulige kosttilskud, men fiskeolie er et af dem med dokumenteret virkning, og jeg får desværre ikke spist så meget fisk, selvom jeg elsker det. Fiskeolie kan nogle gange give opstød med fiskesmag – ækelt! Så derfor er jeg lykkelig for disse fra Pikasol, som er anti-opstød. En ekstra coatning gør, at de først opløses i tarmen og ikke i mavesækken, hvilket sikrer, at man kan undgå “fiske-bøvserne” 😀 Efter 14 dages brug kunne jeg mærke, at mine læber ikke længere er så tørre og egentlig også min hud. Det er ikke en af de egenskaber, de markedsføres med, men det var altså det jeg mærkede, og det er jo en dejlig bonus. Men derudover skulle det være godt for hjerte, hjerne og synet. Her vælger jeg igen god kvalitet, da jeg blev skræmt af den der tv-udsendelse for et par år siden om harsk olie og skidtfisk :-/ Pikasol støtter i øvrigt Hjerteforeningen og donerede i samarbejde med Pikasol 450.000 kr i år, god stil! 
Læs mere om Pikasol her og køb dem fx her

Vitaminpiller
Jeg tager ikke multivitaminer fast, prøver i stedet med varieret kost. Men det lykkes ikke altid og især ikke om vinteren, så der tager jeg dem, når jeg husker det, plus ekstra D-vitamin. Men lige for tiden tager jeg dem fast og har tænkt at gøre det fremover, da det er vigtigt, at min krop er sund og stærk, mens den kommer sig efter operationen. Disse fra Longo Vital er tilsat urter, som tilsammen med vitaminerne hjælper med at booste immunforsvaret og til at mindske træthed og udmattelse. Man skal tage 3, men de er heldigvis små, og de kan tages samtidig. Smagen af urter gør dem nemmere at få ned synes jeg, for jeg hader smagen af vitaminpiller 🙂
Læs mere om Longo Vital her og køb dem fx her

Hår og negle
Disse Imedeen Hair and Nails fik jeg tilsendt og har besluttet at give dem en chance. Jeg har generelt helt ok negle og hår, så det er ikke normalt noget jeg ville købe, men da jeg farver mit hår og ofte går med neglelak, så kunne det faktisk være helt fint med noget styrke indefra. Hvis de kan give mig smukkere hår, så bliver jeg meget glad, for det kan man jo altid bruge, ikke! Og Heidi fra Ib by Heart synes i hvert fald godt om dem her 🙂
Læs mere om Imedeen Hair and Nails her og køb dem fx her

Hvad tager I?

TRE AF PRODUKTERNE ER SPONSOREREDE

Leave a Comment CATEGORIES: Kost TAGGED: fiskeolie, kosttilskud, vitaminer

NÅR VITAMINPILLERNE SMAGER SOM SLIK…

14. juli 2015

drogens vital vitaminer

…ja så glider de meget nemt ned hver dag, faktisk kan man næsten glæde sig til dem 🙂

Jeg er egentlig ikke tilhænger af at spise vitaminpiller hver dag året rundt, for jeg synes videnskaben er så uenig om, hvorvidt det er godt eller skidt, og det gør mig usikker på om det er en god ide. Men det er bare ikke altid, jeg får spist sundt og varieret nok til, at jeg føler jeg får alt hvad jeg skal have, og derfor tager jeg i perioder multivitamin og evt. ekstra D-vitamin i vinterhalvåret. Jeg er bare superdårlig til at huske at få spist pillerne, og jeg hader at sluge dem, så det bliver meget uregelmæssigt.

For nylig var jeg til en præsentation af det danske apoteker-mærke Drogens Vital, som har et bredt sortiment inden for vitaminer og kosttilskud, alle produceret i Danmark og i miljøvenlig emballage. Jeg blev undervejs lidt nysgerrig på at smage tyggetabletterne med multivitamin til børn, som lå på bordet, og de smagte mig vældig godt! Jeg sammenlignede ingredienslisten med den til voksne i normal pilleform, og den var nogenlunde den samme, bare i halv mængde. Så jeg besluttede mig meget hurtigt for at spise to styks dagligt af børnevitaminerne for at få den rette mængde, men i en meget mere indbydende form end dem til voksne. Jep, Mette 5 år 😀

Jeg fandt til min store glæde også ud af, at mærkets D-vitamin også er en tyggetablet (med frisk appelsinsmag), og den er ikke engang til børn! Synes det er ret smart, for rigtig mange mennesker bryder sig ikke om at sluge piller, men på denne måde bliver det meget nemmere, og tilmed en lille treat.

Næste gang jeg mærker forkølelse på vej, skal jeg helt klart prøve ‘Immunforsvar’, som er et lille glas med piller til en 5-dages kur, bestående af urter og C-vitamin. Den blev i hvert fald anbefalet som værende meget effektiv af Janne, kvinden bag det hele, men det må komme an på en prøve.

Er det bare mig, der er glad for at kunne tygge mine vitaminer med frugtsmag, eller er I andre “børn” derude?

Læs mere om produkter HER

Produkterne er modtaget til test

6 Comments CATEGORIES: Test og anmeldelser TAGGED: vitaminer, vitaminpiller

Kosttilskud – kan vi stole på fiskeolie?

12. november 2012

Photobucket

Jeg er egentlig ikke den store tilhænger af kosttilskud og vitaminer, hvis bare man spiser en varieret kost og ikke har specifikke problemer med vitaminmangel. Jeg spiste i mange år en daglig multivitaminpille, når jeg huskede det, men stoppede med det for et års tid siden, da resultaterne af en kæmpe undersøgelse viste, at det ligefrem kan være skadeligt at spise vitaminpiller – undtagen D-vitamin som os nordboere kan have stor gavn af i vintermånederne, hvor det er småt med sol. Jeg døjer en del med lavt energi- og humørniveau om vinteren, så nu har jeg besluttet at give det et forsøg med D-vitamin.

Af samme grund er planen at begynde at spise fiskeolie, som også har dokumenteret effekt for mange andre ting, bl.a. er det gavnligt for hjertet og hjernen og virker anti-inflammatorisk i kroppen. MEN!

DR Kontant i morgen om fiskeolie
Der er nemlig lige et ‘men’ ved fiskeolie. Det er nemlig mistænkt for ofte at være af utrolig dårlig kvalitet og være harsk, fordi det er fremstillet under meget uhumske og ukontrollerede forhold. Hvis det er sandt, er det jo ikke noget man tilnærmelsesvis bør fylde i sin krop! I morgen aften handler DR Kontant om netop dette, og det skal jeg i hvert fald se, og håber derefter at være i stand til at vurdere, om jeg bør gå i gang med min helt nye bøtte fiskeolie… Har på fornemmelsen det bliver en ubehagelig udsendelse. Se den kl. 21:05 i morgen tirsdag.

Spiser I kosttilskud og vitaminer? Og skal I se udsendelsen?

Læs mere om vitamin-undersøgelsen HER. Fiskeolie og D-vitamin er fundet i Matas.

9 Comments CATEGORIES: Sundhed TAGGED: kosttilskud, sundhed, vitaminer

Velkommen til Sundhedsjagten!
Her finder du sunde tips og nemme opskrifter, status på evig elevatorvægt, træning, og alt der hører til den sunde livsstil, som jeg arbejder hårdt på at holde, men som jeg har så svært ved.
XOXO Mette :-)

FØLG BLOGGEN

SØGER DU NOGET?

NYE INDLÆG

  • STATUS #4 – STILSTAND
  • STATUS #3 – OVER HALVVEJS
  • STATUS #2 – TESTER MIN STYRKE
  • STATUS #1 PÅ SLANKEPROJEKT – STOLT!
  • VENINDE TABTE 13 KG PÅ 2 MÅNEDER – NY STRATEGI!

KATEGORIER

  • Alt og intet
  • Bøger
  • Hund
  • Ikke kategoriseret
  • Kost
  • Madnyt
  • Madtips og opskrifter
  • Status
  • Sundhed
  • Sundhedstemperaturen
  • Test og anmeldelser
  • Træning
  • Træningstøj
  • Vægttab

· THEME BY ECLAIR DESIGNS ·