Så er det blevet tid til en overdrevet lækker giveaway her på bloggen! En heldig vinder får hele denne kasse fyldt med økologiske, vegetariske og veganske produkter fra Urtekram og Nutana. Her er alt, hvad hjertet begærer af bønner, linser, quinoa, “sojakød”, bulgur, bønnepasta, færdigretter og dip af højeste kvalitet. Så er der ingen undskyldning for ikke at lave sund mad, og måske oven i købet tage en kødfri dag i ny og næ? Vi er så vant til kød til alle måltider, men det er faktisk en spændende udfordring at finde på mad uden kød, men med masser af smag og plus på miljøkontoen.
HVAD SKAL DU GØRE FOR AT VÆRE MED?
- Fortæl i en kommentar hvordan du har det med vegetarmad?
Jeg er fx ikke så god til det selv, da jeg er lidt kræsen mht grøntsager og ofte mangler mæthedsfølelsen. Men er rigtig glad for supper. - Følg bloggen på Bloglovin’ eller Facebook og giv gerne et hjerte eller like 🙂
Jeg trækker en vinder næste søndag d. 5/3, som får direkte besked.
HVAD INDEHOLDER PRÆMIEN?
- Urtekram Nutana Bean paté: En velsmagende paté på en base af sojabønner, smagt til med krydderier som muskatnød og gurkemeje og grøntsager som løg, tomat og pastinak. Den økologiske paté er god i stedet for leverpostej og kan også nydes som tilbehør til en god salat, når det skal gå hurtigt, men stadig smage godt.
- Urtekram Nutana Chili sin Carne: Den mexicanske klassiker i en vegetarisk version, hvor kødet er erstattet af økologisk soja.
- Urtekram Nutana Dinner Balls: Skift kødbollerne ud med soja og nyd en hurtig økologisk ret på fem minutter. Server med ris, quinoa eller en grøn salat.
- Urtekram Nutana Nut paté: For mange er nøddepaté indbegrebet af 70’er-vegetarernes menukort, og den gamle vegetarklassiker er i dag opdateret og har en dejlig let tekstur og et godt bid. Patéen, der er fremstillet på en base af hasselnødder, er smagt til med friske krydderurter og grøntsager og har et forholdsvist lavt fedtindhold på 4,1%.
- Urtekram Nutana Spinach Cream: Cremet spinatcreme, der ligesom smøreost kan nydes under tomater eller agurk, på rugbrød og på knækbrød. Cremen har en mild smag, der gør den velegnet til hele familien.
- Urtekram Nutana Cashew Cream: Smørepålæg baseret på blandt andet tomat, peberfrugt og cashewnødder og med en distinkt smag af paprika. Smager især dejligt på rugbrød og med grove grøntsager til.
- Sojafars: Sojafars er perfekt til de kødfri frikadeller. Bland en almindelig fars med æg, en reven gulerod og krydderier og tilsæt sojafars i stedet for hakket kød. Sojafars skal ikke stå i blød inden brug. Brug også sojafars til en kødfri bolognese eller til burgerbøffen.
- Soja bites: Soja bites er en anelse større og skal derfor stå i blød i vand eller bouillon i cirka 15 minutter inden brug. Soja bites er fantastiske til wokretter og som fyld i en grøntsagssauce eller simreret. Proteinindholdet i 100 g tørrede sojastykker svarer ca. til 220 g rå kylling.
- Belugalinser: Disse linser har stjålet lidt glamour fra den eftertragtede belugakaviar, men ikke uden grund! Den smukke, sorte farve og delikate smag gør dem til ægte luksus-linser, der oven i købet kan prale af et højt proteinindhold. Brug linserne i kolde og varme salater, supper og som garniture.
- Borlottibønner: Alt fra minestronesupper til krydrede retter kan nyde godt af borlottibønnernes selskab, ligesom de smager skønt rørt til dip til grøntsager og kød, når foråret melder sin ankomst. Brug også kolde, kogte bønner som fyld i en god salat med masser af grønt
- Butter beans: Bønner er et overflødighedshorn af protein og fibre. Butter beans har derudover en utrolig cremet og blød smag, der gør selv bønne-skeptikere bløde i knæene. Det er ren bønne-magi.
- Delikatesselinser: Måske har linser aldrig været en klassiker i dit køkken. Det kan disse små, grønne delikatesser dog hurtigt blive med faste former, der ikke koger ud og et højt protein- og fiberindhold. Smager forrygende både kolde og varme.
- Grønne linser: Skal ikke iblødsættes, men koges møre på 25-30 min. Gode i supper og sammenkogte retter, marinerede i kolde salater eller blendede med olie og krydderier til en skøn dip til brød, grøntsager og kød.
- Hvide bønner: Tørrede bønner tilberedt med omtanke er ikke spor kedelige. De smager fantastisk og bidrager med et højt indhold af kostfibre og vegetabilsk protein. Gode i supper og sammenkogte retter, marinerede i kolde salater eller blendede med olie og krydderier til en skøn dip til grøntsager og kød.
- Kikærter: En klassiker i hummus med et højt protein- og fiberindhold og en mild, nøddeagtig smag. De faste former bevares efter tilberedning og gør dem gode i salater og sammenkogte retter. Prøv også at blande kikærterne med krydderier og rist dem ca. 30 min. på panden. Så har du sprøde krydderkugler til snackskåle!
- Røde kidneybønner: Smukt dybrød og næsten ikke til at koge kedelig. Kidneybønner er en selvfølge i chili sin carne, men er også yderst charmerende i andre gryderetter og som kolde salat-bønner. Har et højt indhold af kostfibre og vegetabilske proteiner.
- Røde splitlinser: Linser er rigtig omsorgsmad. En klassiker lidt a la den gammeldags mormor. Blød, fyldig og ikke rigtig til at komme på tværs af. Giver supper et cremet pift, lægger en god bund under fisken, kyllingen eller stegen i ovnen og er slet ikke til at komme uden om, hvis du er til indisk dahl.
- Bulgur: Dampet, tørret og knækket durumhvede, der især er populært i det Mellemøstlige køkken. Bulgur har et højt fiberindhold, en kort tilberedningstid og en alsidig anvendelse. Nyd de fine, små durumhvedestykker som et alternativ til ris, til sammenkogte retter eller kolde i salat. Den kogte bulgur kan også kommes i farsretter.
- Couscous: Findelt og dampet durumhvede. Nærmest som bittesmå pastagryn. Anvendes ofte i det nordafrikanske køkken. Brug dem f.eks. i salat og som fyld i supper.
- Quinoa: Det sydamerikanske frø har været dyrket i mere end 7.000 år og er en af verdens ældste afgrøder. Quinoas stjernestatus skyldes flere ting: Et højt fiberindhold og vegetabilske proteiner godt gemt i en fnuglet konsistens efter tilberedning og en smag, der matcher de fleste ganer. Vælg den klassiske, gule variant, hvis du vil have quinoa med en helt blid smag.
- Rød quinoa: Smager godt både koldt og varmt. Har nøddeagtige kvaliteter.
- Sort quinoa: Har et lidt mere råt udtryk end de andre varianter.
Held og lykke! 🙂
PRÆMIEN ER SPONSORERET AF URTEKRAM