• Forside
  • OM BLOGGEN
  • STYLESTORIES
  • KONTAKT

Sundhedsjagten

en blog om sund og slank livsstil

SUND SPIDSKÅLSWRAP MED MANGO OG FIVE SPICE

5. maj 2015

 photo spidskaringlswrap 1.jpg

 photo spidskaringlswrap 2.jpg

 photo spidskaringlswrap 3.jpg

Jeg var fuldstændig i himlen over disse wraps, som jeg fik bikset sammen forleden, nøj hvor blev de gode! Utroligt at noget så lækkert og fyldt med smag kan være så sundt 🙂 Derfor vil jeg selvfølgelig dele dem med jer.

Kødet er krydret med inspiration fra en marinade jeg brugte til en oksemørbrad sidste weekend. Marinaden faldt jeg over på nettet, og det er Anh Le fra Le Le-restauranterne i København, som står bag. Jeg blev nysgerrig på marinaden, fordi man skulle bruge et krydderi, jeg ikke kendte, nemlig Five Spice, som bruges i det asiatiske køkken. Jeg smuttede forbi en kinesisk købmand og købte mig et glas af det. Da jeg smagte det, kunne jeg godt genkende smagen, så jeg har helt sikkert fået det på asiatiske restauranter. Meget speciel og meget lækker smagsoplevelse, kan kun anbefale at prøve det.

Jeg lavede dem med hakket oksekød, men det vil helt sikkert blive lækkert med kylling også.

To wraps til 1 person:

Ca. 150 g. hakket oksekød
Ca. 4 spsk soja
Ca. 1 tsk Five spice krydderi
Flydende honning
1 nips tørrede chiliflager
1 fed hvidløg
Sesamfrø

2 hele blade af spidskål (bræk dem forsigtigt af)
Lidt mango i stave
1 forårsløg
Salat af en art eller fx babyspinat
Lidt agurk i stave
Frisk koriander
Sriracha chilisauce

Kødet brunes på en pande. Tilsæt et revet eller presset fed hvidløg og sesamfrø og lad det stege med lidt. Skru ned for varmen og kom soja ved, smag dig frem hvor salt du kan lide det. Drys krydderierne på og et par “striber” honning. Vend det hele sammen, og så er det klar.

Før du steger kødet, vil jeg anbefale at skære alle grøntsagerne ud, så alt er klar til at samle, når kødet er færdigt. Læg det hele på spidskålen i en stribe på midten. Giv det et par striber af chilisaucen. Pas på for det er stærkt!
Pas også på ikke at komme for meget fyld på, det gjorde jeg selvfølgelig, så de blev svære at lukke pænt. En klassiker når man laver wraps 🙂

Sprødt, stærkt, sundt og aromatisk! Velbekomme 🙂

P.S. Hvis I ikke kender sriracha-sauce, så kommer lige et billede af det her, så kan I godt genkende det, ikke? 🙂 En sauce alle bør have i sit basislager. Kan bruges til rigtig mange ting! Fås bl.a. i Fakta, men er sikker på I kan finde den mange steder.

 photo srirachasauce.jpg

1 Comment CATEGORIES: Madtips og opskrifter TAGGED: asiatisk, chili, kalorielet, spidskål, sund mad

Velkommen til Sundhedsjagten!
Her finder du sunde tips og nemme opskrifter, status på evig elevatorvægt, træning, og alt der hører til den sunde livsstil, som jeg arbejder hårdt på at holde, men som jeg har så svært ved.
XOXO Mette :-)

FØLG BLOGGEN

SØGER DU NOGET?

NYE INDLÆG

  • STATUS #4 – STILSTAND
  • STATUS #3 – OVER HALVVEJS
  • STATUS #2 – TESTER MIN STYRKE
  • STATUS #1 PÅ SLANKEPROJEKT – STOLT!
  • VENINDE TABTE 13 KG PÅ 2 MÅNEDER – NY STRATEGI!

KATEGORIER

  • Alt og intet
  • Bøger
  • Hund
  • Ikke kategoriseret
  • Kost
  • Madnyt
  • Madtips og opskrifter
  • Status
  • Sundhed
  • Sundhedstemperaturen
  • Test og anmeldelser
  • Træning
  • Træningstøj
  • Vægttab

· THEME BY ECLAIR DESIGNS ·