Forleden fik jeg denne fine samling ind ad døren. Det er nye tuber med friske krydderurter, ingefær og hvidløg fra Santa Maria, som kan holde sig 4 uger i køleskabet, efter de er taget i brug. Jeg er vild med nemme løsninger og glæder mig til at få dem afprøvet.
De egner sig jo fx perfekt til min nye suppemaskine, hvor det i forvejen skal gå stærkt, men jeg tænker også de er supersmarte til en hurtig dressing eller dip. Forestil jer også en kylling smurt i hvidløg og Herbes de Provence eller et godt brød ristet med hvidløg og oregano, mums.
Den med dild er jeg lidt usikker på, for det er ikke en krydderurt, jeg bruger så meget. Men hvis det smager dejligt som en frisk kvist, så vil jeg prøve mig frem med en sommerlig salatdressing. Frisk dild minder mig nemlig rigtig meget om sommer af en eller anden grund, og det kunne man godt bruge et skud af pt!