• Forside
  • OM BLOGGEN
  • STYLESTORIES
  • KONTAKT

Sundhedsjagten

en blog om sund og slank livsstil

MADNYT! SMAG PÅ TUBE

21. februar 2017


Forleden fik jeg denne fine samling ind ad døren. Det er nye tuber med friske krydderurter, ingefær og hvidløg fra Santa Maria, som kan holde sig 4 uger i køleskabet, efter de er taget i brug. Jeg er vild med nemme løsninger og glæder mig til at få dem afprøvet.

De egner sig jo fx perfekt til min nye suppemaskine, hvor det i forvejen skal gå stærkt, men jeg tænker også de er supersmarte til en hurtig dressing eller dip. Forestil jer også en kylling smurt i hvidløg og Herbes de Provence eller et godt brød ristet med hvidløg og oregano, mums.

Den med dild er jeg lidt usikker på, for det er ikke en krydderurt, jeg bruger så meget. Men hvis det smager dejligt som en frisk kvist, så vil jeg prøve mig frem med en sommerlig salatdressing. Frisk dild minder mig nemlig rigtig meget om sommer af en eller anden grund, og det kunne man godt bruge et skud af pt!

Læs mere om dem hos Santa Maria her

2 Comments CATEGORIES: Madnyt TAGGED: krydderurter, madlavning, nemt, paste

GOURMETKOK FOR EN AFTEN MED KYLLING SOM STJERNEN

29. november 2015

 photo danpo kokkeriet 1.jpg

 photo danpo kokkeriet 4.jpg

For nogle uger siden var jeg til et fantastisk arrangement. Vi var en flok mad- og sundhedsbloggere samlet på Kokkeriet, som er en Michelin-restaurant i København. Anledningen var, at Danpo ønsker at skabe mere fokus på kyllingefars, som er en sund og nem men desværre lidt overset råvare i supermarkedet. Vi køber utrolig meget svine- og oksefars, men kyllingen får ofte lov at blive liggende i køledisken. Jeg må indrømme, at jeg sjældent selv køber kyllingefars, for frikadellerne kommer nemt til at blive tørre og mangle smag. Men jeg tror, man skal lade den traditionelle frikadelle være traditionel, og så i stedet for bruge kyllingefarsen til alt muligt andet. For det kan nemlig en hel masse, det fik jeg for alvor bevist den aften.

 photo danpo kokkeriet 2.jpg

 photo danpo kokkeriet menu.jpg

Vi blev delt i fire hold, som hver skulle lave en ret, hvor kylling indgik. Vi skulle selv finde på, hvad vi ville lave, og så var chefkokken og en anden kok omkring os hele tiden med inspiration og tricks. Vi skulle lave det hele klar og derefter sætte os til bords, og så anrettede kokkene det for os på bedste Michelin-vis og serverede det for os. Jeg kom på dessertholdet, og det var nok der den største udfordring lå med hensyn til at inkorporere kylling! Men vi besluttede os for en pana cotta med smag af saltet karamel, hertil pærer pocheret i citron og vanilje, frysetørrede solbær OG finthakket, sprødstegt kyllingeskind. Sidstnævnte ville jeg helst have undværet, men det kunne sagtens spises, og det gav desserten et helt specielt touch. Desserten i sig selv blev vildt lækker efter min mening, og jeg skal klart lave den igen engang.

Menuen bestod i sin helhed af:

Forret
Asiatisk marineret kyllingekødbolle med fenikkelsalat i citronmarinade (marinaden var med citronskal, soja og kyllingefond, salt og peber)

Mellemret
Tærte med tærtebund af kyllingefars og persille, fyld af rødbede, gedeost og skovsyre

Hovedret
Farseret kyllingebryst med lever og hjerte serveret med blomkål i tre variationer og syltede rødløg

Dessert
Saltet karamel panna cotta med citron og vaniljepocheret pære, sprødstegt kyllingeskind og frysetørrede solbær.

Jeg tror vi alle (også Danpo) blev vildt inspirerede til at bruge kyllingefars mere i madlavningen, og det var virkelig nogle imponerende ting, der kom ud af det.

Bruger I kyllingefars? Modtager gerne tips til lækre retter, hvor det kan indgå!

Find mere inspiration og opskrifter her

Leave a Comment CATEGORIES: Madtips og opskrifter TAGGED: kylling, madlavning

Velkommen til Sundhedsjagten!
Her finder du sunde tips og nemme opskrifter, status på evig elevatorvægt, træning, og alt der hører til den sunde livsstil, som jeg arbejder hårdt på at holde, men som jeg har så svært ved.
XOXO Mette :-)

FØLG BLOGGEN

SØGER DU NOGET?

NYE INDLÆG

  • STATUS #4 – STILSTAND
  • STATUS #3 – OVER HALVVEJS
  • STATUS #2 – TESTER MIN STYRKE
  • STATUS #1 PÅ SLANKEPROJEKT – STOLT!
  • VENINDE TABTE 13 KG PÅ 2 MÅNEDER – NY STRATEGI!

KATEGORIER

  • Alt og intet
  • Bøger
  • Hund
  • Ikke kategoriseret
  • Kost
  • Madnyt
  • Madtips og opskrifter
  • Status
  • Sundhed
  • Sundhedstemperaturen
  • Test og anmeldelser
  • Træning
  • Træningstøj
  • Vægttab

· THEME BY ECLAIR DESIGNS ·