For to uger siden linede jeg den helt store plan op for Projekt Sommerslank. En meget ambitiøs plan, fordi jeg skal til et bryllup om nu mindre end 4 uger. Men intet er sket, snarere tværtimod. Min startvægt for to uger siden var 69,5, i dag var den 70,1… Er simpelthen nået til et punkt, hvor jeg har det så skidt med min krop, at det nærmest er blevet et problem for mig. Bruger 100 år om morgenen, når jeg skal ud af døren, på at finde noget tøj jeg kan passe, og som ser bare nogenlunde ud. I går var jeg ude at købe nogle løse t-shirts… Vil simpelthen ikke have det sådan med mig selv, så jeg SKAL bare finde styrken til at få det vendt.

Jeg ved godt, hvorfor det er gået galt for mig. Jeg har nemlig gået i smertehelvede siden nytår og var desværre lidt sen til at komme til lægen og videre i systemet med det. Men nu er det konstateret. Jeg har en stor diskusprolaps i lænden. Herligt. Smerterne har gjort, at jeg intet har kunnet foretage mig i 4 måneder nu, andet end nogle små gåture på det seneste; at jeg har haft svært ved at have fokus på andet end at gå på arbejde og at have ondt; og at jeg ikke kan overskue noget som helst, fordi min energi bliver drænet fuldstændig. Det er sgu deprimerende. Og når jeg er ked af det, så spiser jeg. Har spist ufattelige mængder is, slik, chips og fastfood, hvilket har resulteret i knap 7 kilos vægtøgning på 4 måneder. Helt vildt altså. Føler mig så afhængig af at fylde i hovedet og har bare overhovedet ikke kunnet bryde det.

En ny start med en holistisk indsats
Behandlingen er i første omgang målrettet træning, for at se om jeg kan undgå operation. Jeg skal have fundet mig en god fysioterapeut i morgen, som jeg kan starte hos. Og så skal jeg i gang med den korrekte smertebehandling, så jeg kan begynde at leve mit liv igen. Fordi jeg har spist så dårligt i mange måneder, så har jeg også sammensat en daglig dosis af vitaminer og kosttilskud, som jeg så småt er startet på, og så skal jeg have renset min krop igennem med sund mad fra nu af. Overvejer lidt en juicekur i næste weekend som kickstart, men det er alligevel lidt uoverskueligt.

Er nødt til at give min krop (og sind!) de bedste betingelser for at hele igen, og jeg har virkelig brug for at få mit almindelige liv og glæde tilbage. Så jeg kan ikke skyde det længere nu! Og jeg skulle jo også gerne blive frisk og frejdig til forhåbentlig at få en lille pelsklump til august 🙂