• Forside
  • OM BLOGGEN
  • STYLESTORIES
  • KONTAKT

Sundhedsjagten

en blog om sund og slank livsstil

TO NYE SUNDHEDSBØGER + RABATTIP TIL NUPO

7. juli 2015

 photo Julie Berthelsen Per Braeligndgaard boslashger.jpg

Glæder mig til at komme i gang med disse to nye bøger, som jeg lige har fået ind af døren fra forlaget. Håber de kan give lidt ny inspiration og motivation. Den ene ‘Sund Balance‘ er af skønne Julie Berthelsen (har altid rigtig godt kunnet lide hende), som jo normalt beskæftiger sig med at synge, men som altså også døjer med vægten til tider. Hun er livsnyder og elsker mad, og det kan nogle gange være svært at kombinere med en stabil vægt. Derfor har hun skrevet en bog om sin erfaring med dette, krydret med de opskrifter hun bruger, når hun skal tilbage i balance. Lyder som en bog, der er meget nede på jorden. Hun er ikke ekspert men bare en helt almindelig kvinde, som indimellem er udfordret i forhold til at holde den sunde livsstil. Hmm, lyder lidt bekendt… 😉

Den anden er til gengæld skrevet af en ernæringsekspert, som med den provokerende titel ‘Slank på ét sekund‘ blot mener, at det ikke tager mere end et sekund at beslutte sig for at leve sundere. Han er fortaler for små overkommelige ændringer i hverdagen fremfor skrappe kure, og det er som talt ud af min mund, så derfor tror jeg bogen kan være god inspiration.

Glæder mig til to forskellige bøger med samme formål. Der kommer anmeldelse af dem, når jeg har pløjet mig igennem 🙂

Slutter af med et lille tip! Jeg så nemlig på Instagram i går, at Nupo’s webshop kører med 40 % på alt hele juli måned OG gratis fragt. Det er da til at mærke. Jeg har selv bestilt nogle shakes med granatæble og nogle poser pandekagepulver, da jeg er ret glad for de to ting. Pandekagerne rystes bare med vand (lidt mere end der står på pakken synes jeg) og steges enten på panden eller bages i vaffeljern. Smager rigtig godt! Laver det næsten hver weekend – supernemt, mættende og med få kalorier 🙂

Leave a Comment CATEGORIES: Bøger TAGGED: bøger

Boganmeldelse: Guide til gudindekrop

9. november 2012

Photobucket

Photobucket

Titel: Guide til gudindekrop – kickstart din livsstil på 28 dage
Forfatter: Anne Bech
Pris: 199,95 (findes dog til ca. 160 på nettet)
Hvor: Køb den fx HER

Selvom titlen på denne bog er lidt cheasy, så kan jeg ret godt lide forfatteren bag, den personlige træner Anne Bech, som ind i mellem er på TV. Hun virker fornuftig og troværdig. Jeg faldt over denne bog, som næsten lige er kommet på markedet. Tænkte den kunne hjælpe med til at sparke min motivation i gang. Jeg kan enormt godt lide at læse om træning og kost, og det motiverer mig altid – i hvert fald på tankebasis 😉

Bogen lover en slank og sund krop på 28 dage med en kombination af megen træning og forsagelse af brød, pasta, ris, sukker osv. Det er der jo sådan set ingen hokus pokus i, ingen mærkelige kure, bare ren fornuft i forhold til de ting vi allerede ved om sundhed. Og det ved vi jo virker, hvis blot man kan holde sig til det. Og det er jo den store udfordring! 28 dage burde dog være til at overskue, og det er også hovedbudskabet i bogen.

Jeg kender til alt omkring hvad man bør spise og ikke spise, så jeg har især hæftet mig ved træningsdelen, som fylder en del i bogen. Bogen lægger op til, at man skal være fysisk aktiv 30 minutter om dagen samt træne 4 gange om ugen. Det lyder rigtig godt i mine ører, og det vil jeg stræbe mod. Anne Bech har udviklet sin egen metode, som der heller ikke er noget revolutionerende ved, men som alligevel er ret tiltalende og virkelig nem at gå til. FIT-metoden, som hun kalder den, kendetegnes bl.a. ved:

  • Kombination af kredsløbstræning og træning med egen kropsvægt
  • Kan trænes alle steder
  • Er specielt til kvinder
  • Hård, men ikke ulidelig hård

What’s not to like? 🙂 Bogen indeholder et 4-ugers træningsprogram med illustrerede øvelser, der kan laves hjemme og kun tager 15-20 min. Det har jeg tænkt mig at følge, for det er da til at overskue. Øvelserne er nemme og rigtig gode. Det bedste er at løbe eller gå en tur først inden øvelserne, men der er også forslag til hjemmeøvelser, der får pulsen op. Jeg tænker at lave øvelserne de dage, hvor jeg ikke kommer i fitnesscentret eller til badminton. Er sikker på jeg nok skal blive strammet op, hvis jeg følger programmet og bogens anbefalinger, og jeg er sikker på min dumme ryg får det bedre også.

Plusser

  • Supernemme træningsøvelser som er godt beskrevet
  • No nonsense – ingen skøre kure, bare ren viden omkring hvad der er sundt og godt for kroppen
  • Øvelserne passer godt til kvinder og er blidere end fx cross-fit (som for mig er alt for maskulin træning)

Minusser

  • Bogen fokuserer mest på træning, så dette er ikke bogen, hvis man ønsker masser af opskrifter og detaljer omkring kostomlægning. Dette er dog fint for mig i denne sammenhæng.
  • Jeg synes det er svært at overskue, hvor meget man skal træne, og hvad man skal træne. Jeg mangler et skema eller en helt klar oversigt over, hvornår man skal hvad

Jeg giver den:

Photobucket

5 Comments CATEGORIES: Test og anmeldelser TAGGED: anmeldelser, bøger, kost, træning

Velkommen til Sundhedsjagten!
Her finder du sunde tips og nemme opskrifter, status på evig elevatorvægt, træning, og alt der hører til den sunde livsstil, som jeg arbejder hårdt på at holde, men som jeg har så svært ved.
XOXO Mette :-)

FØLG BLOGGEN

SØGER DU NOGET?

NYE INDLÆG

  • STATUS #4 – STILSTAND
  • STATUS #3 – OVER HALVVEJS
  • STATUS #2 – TESTER MIN STYRKE
  • STATUS #1 PÅ SLANKEPROJEKT – STOLT!
  • VENINDE TABTE 13 KG PÅ 2 MÅNEDER – NY STRATEGI!

KATEGORIER

  • Alt og intet
  • Bøger
  • Hund
  • Ikke kategoriseret
  • Kost
  • Madnyt
  • Madtips og opskrifter
  • Status
  • Sundhed
  • Sundhedstemperaturen
  • Test og anmeldelser
  • Træning
  • Træningstøj
  • Vægttab

· THEME BY ECLAIR DESIGNS ·