• Forside
  • OM BLOGGEN
  • STYLESTORIES
  • KONTAKT

Sundhedsjagten

en blog om sund og slank livsstil

5 NEMME OG SUNDE SOMMERRETTER

26. juli 2016

 photo spidskaringlswrap 1.jpg

Her om sommeren har vi som regel lyst til mad, som ikke ligger for tungt i maven, og som er hurtig at lave, så vi kan komme udenfor igen. Jeg har fundet 5 af bloggens opskrifter frem, som alle passer til en dejlig sommerdag. Som ekstra bonus er alle retter kalorielette, så bikiniformen ikke tager (mere) skade 🙂

Spidskålswrap med mango, okse og five spice – fantastisk smagfuld og frisk ret, klart én af mine yndlings!

 photo avocadomad.jpg

Avocadomad – min version af en nyklassiker, som altid smager godt!

 photo salat med grillede groslashntsager 1.jpg

Salat med grillede grøntsager, kylling og parmesan – når der skal fyres op i grillen!

 photo ceasar salad.jpg

Cæsarsalat med et twist og på den nemme måde – køb en god dressing i supermarkedet for at gøre det nemt

 photo kartoffelpizza 1.jpg

Pizza på tortilla med kartofler og rosmarin – brug fx denne lækre sag i skiver som en lille hapser før maden

Velbekomme!

Leave a Comment CATEGORIES: Madtips og opskrifter TAGGED: asiatisk, grill, opskrifter, pizza, salat, sommermad

SUNDE ASIATISKE KYLLINGEDELLER MED FANTASTISK SMAG

8. december 2015

 photo asiatiske kyllingedeller 2.jpg

 photo asiatiske kyllingedeller 1.jpg

Det er nok lige at slå stort nok brød op at kalde dem verdens bedste, hehe, men jeg tør godt love, at de er virkelige lækre! Jeg har før lavet asiatisk inspirerede kødboller/frikadeller, men plejer at bruge svinekød. Nu satte jeg mig for at lave dem med kyllingefars, som jeg var blevet nysgerrig på efter den inspirerende middag jeg fortalte om sidst, hvor vi netop fik kyllingedeller til forret, men også fordi det er et sundere alternativ til svine- og oksekød.

Jeg var lidt nervøs for om de blev både seje og tørre, for det synes jeg før, jeg har oplevet med hakket kylling, især når de er lavet i ovnen. Men det var ingenlunde tilfældet, tværtimod var de yderst saftige og smagfulde! Her finder i opskriften på dem, vi fik til middagen. Jeg har dog lavet min egen version, da jeg elsker krydderurter, og så snød jeg lidt med marinaden, hvor jeg blot brugte teriyaki-sauce fra Sticks’n Sushi, som jeg elsker (lignende kan købes i større supermarkeder og asiatiske købmænd, hvis du heller ikke gider lave den selv) 🙂

Som altid er mine opskrifter lidt på slump, men jeg brugte nogenlunde dette, som gav 14 stk.

Ingredienser:
450 g. hakket kylling
2 friske forårsløg
Revet skal fra en halv lime
En smule soja
En håndfuld frisk koriander
Et par striber Sriracha-sauce (stærk chikisauce som fås i de fleste supermarkeder, se mere HER)
Salt og peber (rigeligt)
1 stor spsk sesamfrø

Fremgangsmåde:

  • Tænd ovnen på 200 grader (ikke varmluft)
  • Kom farsen i en stor skål. Hak forårsløg og koriander fint og kom det ned til farsen
  • Riv limeskallen ned i også og tilsæt resten af ingredienserne
  • Rør det godt sammen og lad farsen hvile lidt
  • Form frikadellerne med en teske og sæt dem på en plade med dobbelt bagepapir
  • Bag dem 10 min i ovnen, hvorefter de tages ud og vendes, samt overhældes med lidt teriyaki-sauce
  • Bag dem 10 min yderligere. Vend evt. en gang mere
  • Hæld lidt teriyaki over dem igen inden servering

Servér med en dejlig salat til – velbekomme! 🙂

2 Comments CATEGORIES: Ikke kategoriseret TAGGED: aftensmad, asiatisk, kylling, opskrift

SUND SPIDSKÅLSWRAP MED MANGO OG FIVE SPICE

5. maj 2015

 photo spidskaringlswrap 1.jpg

 photo spidskaringlswrap 2.jpg

 photo spidskaringlswrap 3.jpg

Jeg var fuldstændig i himlen over disse wraps, som jeg fik bikset sammen forleden, nøj hvor blev de gode! Utroligt at noget så lækkert og fyldt med smag kan være så sundt 🙂 Derfor vil jeg selvfølgelig dele dem med jer.

Kødet er krydret med inspiration fra en marinade jeg brugte til en oksemørbrad sidste weekend. Marinaden faldt jeg over på nettet, og det er Anh Le fra Le Le-restauranterne i København, som står bag. Jeg blev nysgerrig på marinaden, fordi man skulle bruge et krydderi, jeg ikke kendte, nemlig Five Spice, som bruges i det asiatiske køkken. Jeg smuttede forbi en kinesisk købmand og købte mig et glas af det. Da jeg smagte det, kunne jeg godt genkende smagen, så jeg har helt sikkert fået det på asiatiske restauranter. Meget speciel og meget lækker smagsoplevelse, kan kun anbefale at prøve det.

Jeg lavede dem med hakket oksekød, men det vil helt sikkert blive lækkert med kylling også.

To wraps til 1 person:

Ca. 150 g. hakket oksekød
Ca. 4 spsk soja
Ca. 1 tsk Five spice krydderi
Flydende honning
1 nips tørrede chiliflager
1 fed hvidløg
Sesamfrø

2 hele blade af spidskål (bræk dem forsigtigt af)
Lidt mango i stave
1 forårsløg
Salat af en art eller fx babyspinat
Lidt agurk i stave
Frisk koriander
Sriracha chilisauce

Kødet brunes på en pande. Tilsæt et revet eller presset fed hvidløg og sesamfrø og lad det stege med lidt. Skru ned for varmen og kom soja ved, smag dig frem hvor salt du kan lide det. Drys krydderierne på og et par “striber” honning. Vend det hele sammen, og så er det klar.

Før du steger kødet, vil jeg anbefale at skære alle grøntsagerne ud, så alt er klar til at samle, når kødet er færdigt. Læg det hele på spidskålen i en stribe på midten. Giv det et par striber af chilisaucen. Pas på for det er stærkt!
Pas også på ikke at komme for meget fyld på, det gjorde jeg selvfølgelig, så de blev svære at lukke pænt. En klassiker når man laver wraps 🙂

Sprødt, stærkt, sundt og aromatisk! Velbekomme 🙂

P.S. Hvis I ikke kender sriracha-sauce, så kommer lige et billede af det her, så kan I godt genkende det, ikke? 🙂 En sauce alle bør have i sit basislager. Kan bruges til rigtig mange ting! Fås bl.a. i Fakta, men er sikker på I kan finde den mange steder.

 photo srirachasauce.jpg

1 Comment CATEGORIES: Madtips og opskrifter TAGGED: asiatisk, chili, kalorielet, spidskål, sund mad

Kaloriefattig salatdressing med masser af smag thai style

16. april 2015

asiatisk-salatdressing

Jeg laver rigtig ofte denne dressing til min salat, fordi den er virkelig nem, er meget lav på kalorier og har en skøn og kraftfuld smag, som tilføjer umami til din salat. Jeg varierer mellem at bruge denne chili- og ingefærsauce og en almindelig sød chilisauce, begge smager lige godt, så brug hvad du har.

Jeg laver den altid på skrump, og det er forskelligt, hvor meget man ønsker fishsauce skal træde frem. Hvis du aldrig har prøvet fishsauce, så lad dig ikke afskrække. Det er en fantastisk ingrediens, og den er fx altafgørende for at fx thai og vietnamesisk mad kommer til at smage rigtigt. Men stik aldrig næsen ned i flasken! Det bliver først godt, når det blandes med andre ingredienser 😀

Jeg bruger sådan cirka. Prøv dig som sagt frem og find det blandingsforhold, der passer dine smagsløg:

  • Saften fra en halv til en hel lime (variér evt. ved også at rive også gerne skallen med)
  • 1 spsk soja (kan udelades eller mindskes)
  • 2 spsk fishsauce
  • 3 spsk chilisauce
  • Smag til med sukker, sødemiddel eller Sukrin

Ryst det godt sammen. Chilisaucen sørger for, at det får en fin konsistens til at hænge på salaten. Tilføjer du også frisk koriander eller mynte til salaten, så lover jeg at englene synger 🙂 Der kommer snart en salat på bloggen, som passer rigtig godt til denne dressing.

Leave a Comment CATEGORIES: Madtips og opskrifter TAGGED: asiatisk, dressing, kalorielet, opskrifter, salat

Velkommen til Sundhedsjagten!
Her finder du sunde tips og nemme opskrifter, status på evig elevatorvægt, træning, og alt der hører til den sunde livsstil, som jeg arbejder hårdt på at holde, men som jeg har så svært ved.
XOXO Mette :-)

FØLG BLOGGEN

SØGER DU NOGET?

NYE INDLÆG

  • STATUS #4 – STILSTAND
  • STATUS #3 – OVER HALVVEJS
  • STATUS #2 – TESTER MIN STYRKE
  • STATUS #1 PÅ SLANKEPROJEKT – STOLT!
  • VENINDE TABTE 13 KG PÅ 2 MÅNEDER – NY STRATEGI!

KATEGORIER

  • Alt og intet
  • Bøger
  • Hund
  • Ikke kategoriseret
  • Kost
  • Madnyt
  • Madtips og opskrifter
  • Status
  • Sundhed
  • Sundhedstemperaturen
  • Test og anmeldelser
  • Træning
  • Træningstøj
  • Vægttab

· THEME BY ECLAIR DESIGNS ·