INDLÆGGET INDEHOLDER REKLAME
Hold op hvor er det dejligt! Jeg nyder virkelig, at jeg er i stand til at holde fast, og jeg er vildt overrasket over mig selv, at jeg har så meget styrke og vilje for tiden – det er virkelig atypisk!
Jeg har nu været i gang i lidt over 3 uger, og der er røget 4,5 kg!
Jeg kæmper da bestemt, men det er ikke værre, end at jeg kan holde fast. Målet er blevet vigtigere for mig end at forkæle mig selv med søde sager. Føler heller ikke, at jeg går så sukkerkold om eftermiddagen på arbejdet, og det er jo nok fordi blodsukkeret er mere stabilt. Der er også en vis tilfredsstillelse i at kunne sige nej ?
Men jeg synes, der er mange ekstra svære forhindringer undervejs. Jeg kunne jo bare blive hjemme, men det vil jeg altså ikke. Fx var jeg til et superhyggeligt event med Odense Marcipan, hvor vi lærte om forskellige marcipantyper og om at lave konfekt. Jeg smagte, hvad der svarer til en lillefingernegl af de forskellige marcipantyper og et par mandelsorter, og det var det. Al den lækre chokoladeovertrukne marcipan, jeg selv fabrikerede, ligger stadig i dåsen og bliver budt til gæster, jeg har ikke smagt et eneste stykke! Vildt nok… ?
Sundhed er dog for mig også sød forkælelse af gode råvarer, og det er Odense Marcipan. Bare duften af de nye marcipanvarianter med bl.a. lakrids, kokos og jordbær/champagne sendte mig i himmelen, og jeg glæææder mig til at nyde min hjemmelavede konfekt, når jeg har tabt mig lidt mere.
INDLÆGGET INDEHOLDER REKLAME
Skriv et svar