• Forside
  • OM BLOGGEN
  • STYLESTORIES
  • KONTAKT

Sundhedsjagten

en blog om sund og slank livsstil

Reform me!

24. februar 2013

 photo reformer1.jpg

 photo reformer2.jpg

I går besluttede jeg mig for at booke en prøvetime på reformer pilates hos Energii i København, som jeg efterhånden har læst og hørt så meget om. Måtte bare prøve det af, for rygtet siger, at det er meget effektivt.

Da jeg lidt spontant besluttede mig for at prøve det, så passede det ikke lige at komme på en decideret introtime, så jeg hoppede direkte med på en såkaldt Power Reformer-time i dag. Heldigvis var der en underviser med på holdet udover hende, der kørte undervisningen, og hun var sød at hjælpe mig undervejs og gennemgik også hurtigt reformeren, før vi startede. Hende der kørte timen, havde dog også masser af overskud til at gå rundt og rette på folk og forklare øvelserne grundigt, så alle udførte dem korrekt. Supergodt. Men det er nok bedst at starte med en introtime, som nok også er knap så hård at starte ud med 😉

Alle på holdet har en “vogn”, som selve reformeren kaldes undervejs. Den har en plade, der skubbes frem og tilbage med kropsvægten på mange forskellige måder, og man sætter belastning på via nogle fjedre med forskellig modstand. Man bruger både en slags pude, stropper og en skubbeplade til at udføre øvelserne med. Øvelserne udspringer af pilates og har derfor stor fokus på mave og ryg, men også ben, baller og arme fik en tur, og koordination, udholdenhed og balance bliver udfordret.

Hvordan var det så?
Det var superfedt og benhårdt! Jeg synes timen gik relativt hurtigt, og mine arme og ben rystede til sidst af anstrengelse. Var allerede øm og træt i kroppen da jeg kom hjem, og jeg kan mærke, at det tager til, så jeg gætter på at jeg bliver meget øm de næste par dage! Så jeg tror på, at det er meget effektivt, og jeg tror hurtigt, man vil kunne se resultater, hvis man går regelmæssigt!

Der er dog et par minusser. For det første er det ret dyrt. Alt efter om man betaler pr. time eller køber klippekort, så koster en time 130-150 kr. Det er alligevel en sjat. Men man får så også mere opmærksomhed fra underviseren end på et hold i fitnesscentret, og der er ikke lige så mange på holdet. For det andet var jeg overrasket over, at der ikke var et ordentligt omklædningsrum med badefaciliteter. Der var et par små rum med forhæng, hvor man kunne klæde om, og et enkelt bad på det ene toilet. Faciliteterne lægger meget op til, at man kommer og går i sit træningstøj, men det synes jeg ikke er så hensigtsmæssigt, hvis man ikke lige bor rundt om hjønet.

Konklusion
Men alt i alt synes jeg, det var en fed oplevelse, og jeg vil klart anbefale at prøve det af, hvis du er på jagt efter effektiv og anderledes træning.

Læs mere på energii.dk

2 Comments CATEGORIES: Træning TAGGED: anmeldelse, energii, pilates, reformer, træning

Trackbacks

  1. Kickstart af min træning | Sund&Slank siger:
    22. januar 2015 kl. 20:31

    […] Noget der normalt er meget dyrt at dyrke. Jeg har prøvet det en gang før for halvandet år siden (læs min anmeldelse her), og det var ret sjovt og anderledes, og ikke mindst meget effektivt! Husker at jeg var øm i tre […]

    Svar
  2. Kickstart af min træning siger:
    22. juli 2015 kl. 15:33

    […] Noget der normalt er meget dyrt at dyrke. Jeg har prøvet det en gang før for halvandet år siden (læs min anmeldelse her), og det var ret sjovt og anderledes, og ikke mindst meget effektivt! Husker at jeg var øm i tre […]

    Svar

Skriv et svar Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Velkommen til Sundhedsjagten!
Her finder du sunde tips og nemme opskrifter, status på evig elevatorvægt, træning, og alt der hører til den sunde livsstil, som jeg arbejder hårdt på at holde, men som jeg har så svært ved.
XOXO Mette :-)

FØLG BLOGGEN

SØGER DU NOGET?

NYE INDLÆG

  • STATUS #4 – STILSTAND
  • STATUS #3 – OVER HALVVEJS
  • STATUS #2 – TESTER MIN STYRKE
  • STATUS #1 PÅ SLANKEPROJEKT – STOLT!
  • VENINDE TABTE 13 KG PÅ 2 MÅNEDER – NY STRATEGI!

KATEGORIER

  • Alt og intet
  • Bøger
  • Hund
  • Ikke kategoriseret
  • Kost
  • Madnyt
  • Madtips og opskrifter
  • Status
  • Sundhed
  • Sundhedstemperaturen
  • Test og anmeldelser
  • Træning
  • Træningstøj
  • Vægttab

· THEME BY ECLAIR DESIGNS ·