Jeg har besluttet mig til at anskaffe mig en juicer. Jeg har en, som jeg købte for nogle år siden, som bare står og samler støv, fordi den er kæmpestor og sviner. Det er dermed supervigtigt for mig, at den fylder så lidt som muligt og er nem at gøre ren. Jeg har flere gange luret på den famøse slowjuicer fra Wilfa, som jeg har læst om på mange blogs. Det virker til, alle er rigtig glade for den, og den skulle bevare vitaminerne 50 % bedre end en almindelig juicer, fordi den skånsomt kværner frugten og grøntsagerne. Men jeg synes den er meget stor og består af mange dele, der skal rengøres, og det afskrækker mig. Jeg er også faldet over denne fra Philips (på tilbud i Føtex denne uge), som både er pæn, ikke fylder, og skulle være meget nem at gøre ren ifølge producenten. Men her er der tale om en helt almindelig juicer, som udvinder saften via centrifuge og si eller noget i den stil.
Er i tvivl om hvad jeg skal vælge! Hælder mest til den fra Philips, fordi den opfylder mine kriterier, men er jo tiltrukket af den anden, fordi den bevarer saftens egenskaber bedre.
Vil rigtig gerne høre jeres erfaringer og råd?!
Jeg syntes helt klart du skal gå med Slow-Juiceren! Det giver bare det ekstra at man ved man får alle vitaminer og mineraler med! 🙂
Kh The A-Way! https://theawayblog.wordpress.com
Jeg har også blogget om Wilfa, og den er jeg altså ret glad for 🙂 Den er selvfølgelig større end den anden, men jeg synes faktisk, den er nem at rengøre, fordi der ikke er den der centrifuge-ish. Og såå meget synes jeg heller ikke, den fylder.
Jeg synes det kommer lidt an på hvad man vil bruge den til… vi har én med centrifuge, men er jo også fire, der gerne vil have juice lørdag og søndag morgen… og det er sådan vi bruger den… en ordentlig spandfuld i weekenden og ellers almindelig frugt i hverdagene. Når man spiser frugten hel, får man det hele og man føler faktisk også nemmere, at man reelt set spiser noget.
Det primære er dog nok, som du selv skriver, at den skal være nem at benytte og have stående… ellers vil den jo bare samle støv, sammen med den gamle du har 😉