Følelser styrer ofte mit mad-indtag, og det tror jeg, rigtig mange kender til. Når noget i livet går mig i mod, så forkæler/trøster jeg mig selv med overdreven indtagelse af usunde ting. Det resulterer i, at jeg bliver endnu mere ked af det, fordi jeg så tager på og føler mig kvabset, og dermed får det jo den modsatte effekt. Prøvede også det modsatte for et par år siden, hvor jeg blev ramt så hårdt af kærestesorg, at jeg mistede min appetit i en hel måned, og derfor tabte mig ret hurtigt og holdt det længe. Jeg er SÅ træt af, at jeg ikke kan finde den der balance, hvor jeg holder den vægt, jeg gerne vil have, og at jeg ikke kan finde lysten til motion igen. Og jeg fatter ikke, at det ikke kan lade sig gøre, for jeg er SÅ meget gladere, når jeg er slank og sund, det betyder virkelig meget for mig. Hvorfor kan jeg ikke holde fast i den følelse? Hvorfor gør jeg noget, der gør mig ked af det og utilfreds, endda i perioder hvor jeg er ked af noget andet samtidig, så jeg forstærker den følelse? Mystisk mystisk, hjernen er sgu en mærkelig størrelse nogle gange. Den burde være mere loyal og ville én det bedste 🙂
Som I nok kan regne ud af denne klagesang, så er jeg inde i en dårlig periode, som jeg ikke er i stand til at vende. Tør ikke engang gå på vægten for tiden. Jeg spiser for meget kage på arbejde, køber en masse guf på vejen hjem, som jeg kører ind om aftenen, og så lige lidt for meget takeaway oven i. Derudover er jeg gået død i mit løbeprogram for første gang, fordi det lige pludselig er blevet for hårdt og krævende. Og jeg aftalte med min personlige træner sidste lørdag, at jeg skal træne 3 gange, inden jeg ses med hende igen på lørdag. Jeg har ikke fået trænet en eneste gang, og nu er det utopi at nå det inden lørdag, pinligt. Er pinlig berørt over at være blevet så doven.
Jeg VIL vende den her udvikling! Og jeg har lagt en plan for mig selv, som starter i morgen. Eller er allerede tyvstartet i dag ved at droppe kage, chokolade osv., har ikke købt noget til i aften. Og måske træner jeg en halv time herhjemme, hvis jeg kan tage mig sammen (næppe). Det virker sikkert for jer så åndssvagt, at jeg bliver ved med at lægge de her planer, som jeg gang på gang ikke overholder. Men min erfaring er, at lige pludselig er motivationen der, så kører det, og så fungerer det godt at have en plan. Så jeg er nødt til at blive ved med at prøve.
Vover mig på vægten i morgen tidlig, og så laver jeg planen. Og så rejser jeg mig op igen! 🙂
Kender det så godt, det kunne ligeså godt være mig som havde skrevet det. Lige bortset fra at jeg ikke har modet til at indrømme det. Jeg har så meget respekt for at du beskriver det ligesom det er.
Det er så dejligt befriende at følge en blog hvor alting ikke altid er perfekt og der ikke kun købes tøj og sager som er de allerdyreste mærker ?
Mange tak for din søde kommentar, den er jeg rigtig glad for! Synes også det var lidt nervepirrende at være så ærlig og oven i købet have det liggende på skrift stadig… 🙂
Virkelig flot indlæg!
Dem der siger de ikke genkender dine følelser bare en lille smule, lyver! Det der ofte er den største udfordring synes jeg er, at jeg (og du) jo ikke er overvægtig, eller storryger for den sags skyld, når vi taler sundhed generelt! Når noget egentlig går, så er det virkelig svært at optimere og det er et frygteligt dilemma at stå i, når man ikke rigtig orker at træne, men samtidig heller ikke ooorker at se ud som man gør. Jeg ville ønske jeg havde et godt råd, som jeg jo så passende selv kunne følge, HA! Men jeg har det sådan, at så længe det er i min bevidsthed og ikke stikker helt af med BMI’et, så må det simpelthen vente! Jeg har sluttet fred for en stund.. Blev træt af at være taberen i slankekampen, hver dag :-/ 🙂 Men min drøm er at løbe 5km, hver dag! Man kan næsten altid nå at løbe 5km i løbet af en dag 🙂 Så kan man optimere på tiden jo jo, men så længe man VED at man ikke skal ud at løbe, cykle, SÅ trænevægte og hænge i ribber og alt mulig andet gøgl, så ved man, at det er den halve time, og så SLUT! Og så kan man jo uden problemer, nakke kollegerne til DHL 😀
Tusind tak, dejligt med input! Du har helt ret, det er nemlig en udfordring, når det egentlig er så lidt det drejer sig om, og det er så lidt, der gør en forskel begge veje. Jeg er også bare så træt af at tabe den kamp hele tiden, men jeg ved også bare, at jeg ikke slutter fred med min krop, før jeg har en vægt, hvor jeg er tilfreds, for den er slet ikke hverken uopnåelig eller specielt lav, så det burde simpelthen være muligt.
Det var også derfor jeg begyndte at løbe, fordi det netop vil være uoverskueligt med kun en halv time, men lige nu synes jeg selv det er totalt uoverskueligt også, hehe 😉
En af grundede til at du falder i, tror jeg, er fordi, du tænker ‘alt eller intet’. Lad være med at starte dagen i dag med at undgå alt kage på arbejde og guf på vejen hjem. Det får dig bare til at savne det endnu mere senere på ugen, når du har holdt ved. Du løber tør for viljestyrke – særligt hvis du føler dig lidt ked af det.
Start med at tilpasse dine mål ud fra den position, du står i lige nu. Lige nu spiser du for meget guf. Jeg kan sagtens forstå, at det virker helt naturligt, at hvis der skal ske en forandring, så må du undvære dette. Det er dog langt nemmere at tage udgangspunkt i dit nuværende niveau og justere gradvist. Prøv at spise et stykke kage på arbejde i stedet for to. Prøv at køb et par chokoladebarer med hjem fra arbejde, men suppler også op noget frugt eller i den stil. Du kan ikke gå fra level 1 til 10 uden at have taget stadierne i mellem 🙂
Du har helt ret i at små skridt er en god ide, jeg har bare ikke så meget tålmodighed til små skridt 😀 Men jeg går faktisk ikke ind for alt eller intet-princippet, og jeg tillader altid mig selv at spise de ting jeg elsker, selvom jeg skal tabe mig, fx en god burger eller bland-selv-slik, bare slet ikke så tit som “normalt”. Det fungerer klart bedst for mig, hvis jeg forkæler mig selv med disse ting engang imellem, og jeg kan sagtens tabe mig alligevel. Kunsten for mig er bare at styre det! Men når først jeg har den forjættede motivation, så kører det, så den satser jeg på indfinder sig en af dagene 🙂 Tak for din kommentar, dejligt du tog dig tid!