Helle fra Amaze PR viser kyndigt, hvordan man laver en Matcha på den helt rigtige måde.
Skyr med Matcha og sågar flødeboller med lysegrønt indre, mums.
Jeg var noget skeptisk, da jeg så denne grønne chokolade, men det smagte utrolig godt!
Jeg har for nylig smagt japansk Matcha-te for første gang. Det var en ret grøn oplevelse. Både for øjet og for smagsløgene. Mange nyder at drikke den sunde te med de mange gode egenskaber som den er, rørt op i 70 grader varmt vand, men da jeg ikke engang bryder mig om almindelig te, så kommer jeg helt klart til at indtage teen på andre måder. Den smager nemlig rigtig fint i en friskpresset juice, en Matcha latte eller i en smoothie, og teen bliver ikke mindre sund af den grund. Matcha’en som jeg har stiftet bekendtskab med kommer fra det danske firma byoh, som står for be your own hero. Bag byoh står en dedikeret og passioneret herre ved navn Michael, som gennem mange år har været fascineret af Matchaens helsebringende virkning, og nu har skabt et firma på den baggrund, som sælger denne te i den højeste kvalitet, der både er håndplukket og økologisk.
Matcha tilskrives bl.a. virkninger som:
- Øger energi
- Fremmer fokus og koncentration
- Booster stofskiftet og giver vægttab
- Naturlig detox
Om dette er sandt ved jeg ikke på egen krop endnu, men det er bestemt ikke første gang jeg hører og læser om disse egenskaber, så der er nok noget om snakken, hvilket videnskabelige undersøgelser også understøtter. Jeg er i hvert fald i gang med at eksperimentere med forskellige måder at indtage Matcha. Herover ses en lækker smoothie, som jeg lavede i weekenden, bestående af sojamælk, banan, blåbær, jordbær, vanilje og citron. Lækkert 🙂 Flødebollerne og chokoladen på billederne var også vildt lækkert, men i de tilfælde overskygger kalorierne vist sundheden 😀
Har I erfaring med Matcha, og har I gode tips til alternative måder at bruge det på?
Skriv et svar