• Forside
  • OM BLOGGEN
  • STYLESTORIES
  • KONTAKT

Sundhedsjagten

en blog om sund og slank livsstil

MADNYT! SMAG PÅ TUBE

21. februar 2017


Forleden fik jeg denne fine samling ind ad døren. Det er nye tuber med friske krydderurter, ingefær og hvidløg fra Santa Maria, som kan holde sig 4 uger i køleskabet, efter de er taget i brug. Jeg er vild med nemme løsninger og glæder mig til at få dem afprøvet.

De egner sig jo fx perfekt til min nye suppemaskine, hvor det i forvejen skal gå stærkt, men jeg tænker også de er supersmarte til en hurtig dressing eller dip. Forestil jer også en kylling smurt i hvidløg og Herbes de Provence eller et godt brød ristet med hvidløg og oregano, mums.

Den med dild er jeg lidt usikker på, for det er ikke en krydderurt, jeg bruger så meget. Men hvis det smager dejligt som en frisk kvist, så vil jeg prøve mig frem med en sommerlig salatdressing. Frisk dild minder mig nemlig rigtig meget om sommer af en eller anden grund, og det kunne man godt bruge et skud af pt!

Læs mere om dem hos Santa Maria her

2 Comments CATEGORIES: Madnyt TAGGED: krydderurter, madlavning, nemt, paste

STATUS #1 – FORKERTE VEJ

14. februar 2017


Åh for søren altså, vejede mere i går end da jeg startede, så det går den helt forkerte vej! Kan slet ikke sige nej til mig selv for tiden og har brug for at hygge med alt muligt, både på arbejde og om aftenen. Synes det er virkelig svært at få vendt! I dag var jeg fast besluttet på at få en sund dag og få startet kuren, men inden klokken er 9.30 har jeg allerede spist et stort stykke kage, og så er den dag ligesom ødelagt. Hvordan sker det! 🙁

Men det er også vigtigt at sige til mig selv, at dagen altså ikke er ødelagt, fordi jeg falder i. Jeg har stadig chancen for en “neutral” dag i det mindste, hvis jeg passer på resten af dagen. Har bare en tendens til (ligesom mange andre tror jeg) at sige til mig selv, at så må jeg bare starte i morgen, og så fortsætte den dårlige stil i dag.

Træningen er dog gået rigtig godt. Har været afsted to gange som planlagt til reformer pilates, og begge dage i weekenden blev det til to ekstra lange gåture med Flora ved strand og i skov, lækkert.

Plan og vejning (i går):

Startvægt (6/2): 70
Uge 7 (13/2): 69,3 (vægt: 70,2)
Uge 8 (20/2): 68,6
Uge 9 (27/2): 67,9
Uge 10 (6/3): 67,2
Uge 11 (13/3): 66,5
Uge 12 (20/3): 65,8
Uge 13 (27/3): 65,1
Uge 14 (3/4): 64,4
Uge 15 (10/4): 63,7
Slutdato 13/4: 63

I går var der præcis to måneder til målet, jeg har travlt! 🙂

2 Comments CATEGORIES: Status TAGGED: kur, livsstil, vægttab, vejning

THAI-INSPIRERET SUPPE MED SØD KARTOFFEL OG KOKOSMÆLK

12. februar 2017

 photo thaisuppe med sd kartoffel 1.jpg

 photo thaisuppe med sd kartoffel 2.jpg

 photo thaisuppe med sd kartoffel 3.jpg

Jeg elsker suppe! Altså de der lækre, cremede og smagfulde af slagsen. Derfor valgte jeg for et par uger siden at købe en suppemaskine, for ja sådan en findes! 🙂 Fik den anbefalet af en kollega, som er ret begejstret for den. I dag fik jeg så taget den i brug.

Kom i tanke om at jeg havde nogle søde kartofler liggende samt nogle forskellige thai-ting fra Santa Maria, som jeg fik med hjem fra et event for nylig, så det endte med et asiatisk islæt. Suppemaskinen fungerer på den måde, at man skærer alle grøntsagerne i passende stykker og kommer dem i sammen med væske og krydderier. Herefter vælger man et program, i dette tilfælde creamy soup, og trykker på start. Maskinen koger ingredienserne og blender dem til sidst, og 20 min senere er suppen spiseklar! Så nemt.

Opskriften her giver godt 1 liter suppe.

  • 1 sød kartoffel
  • 1 løg
  • 1 fed hvidløg
  • Frisk ingefær, ca. som en tommeltot
  • Saften fra ½ limefrugt
  • 3 tsk rød currypaste
  • Grøntsagsbouillon (jeg brugte Herbamare, men kan selvfølgelig også være en terning eller pulver)
  • 1 dåse hakkede tomater
  • 300 ml kokosmælk
  • Jeg havde nogle cherrytomater, som jeg puttede i også
  • 1-2 dl vand
  • Lidt salt
  • Et drys sukker
  • Et lille skvæt fishsauce 

Suppen kan selvfølgelig også sagtens laves i en gryde.

Suppen smager af rigtig meget og er stærk på den gode måde, og så er den lækker cremet. Pynt gerne med hakkede forårsløg og koriander, det havde jeg desværre ikke i huset, ellers var det helt sikkert røget på. Velbekomme!

Jeg har købt maskinen her

2 Comments CATEGORIES: Ikke kategoriseret TAGGED: suppe, thaimad

9½ UGE TILBAGE

6. februar 2017

 photo sundhedsbger 1_1.jpg

 photo sundhedsbger 2_1.jpg

Så fløj tiden uden at jeg rigtigt kom i gang med min plan. Fik den jo heller aldrig skrevet ned, så det må jeg vist hellere få gjort, og så lyder startskuddet. Jeg søger inspiration i de mange gode sundhedsbøger, der traditionen kommer i januar. Ikke nødvendigvis for at følge en bestemt kur, det er jeg nemlig ikke god til, men mere for at motivere mig selv ved at læse om andres gode råd og erfaringer. Maria Lucias vægttabshistorie har man efterhånden læst om et hav af gange i diverse dameblade, men jeg blev alligevel fristet til at købe den, da hendes træner (og veninde) Frida Hallqvist er hende, jeg gennemførte en bootcamp hos for lidt over tre år siden, og den var altså supergod, og Frida virker så sød, dygtig og inspirerende.

Nå, men det var jo min plan det skulle handle om. Frem til min fødselsdag d. 13. april er der 9½ uge. Det er ikke meget tid, og jeg er superdårlig til at få taget mig sammen til at komme i gang. Så der er fiasko i sigte allerede… Men jeg vil bare så gerne have det godt i min krop, når jeg runder det skarpe hjørne, og føle mig frisk og ung 😀 Så det vil betyde enormt meget for mig, hvis det lykkes. Så det SKAL det bare! 

9,5 uge til 7 kg er også meget ambitiøst, men det er nu engang min drøm, så den prøver jeg at gå efter. Startende fra i dag giver det godt 700 gr. om ugen.

Startvægt (6/2): 70
Uge 7 (13/2): 69,3
Uge 8 (20/2): 68,6
Uge 9 (27/2): 67,9
Uge 10 (6/3): 67,2
Uge 11 (13/3): 66,5
Uge 12 (20/3): 65,8
Uge 13 (27/3): 65,1
Uge 14 (3/4): 64,4
Uge 15 (10/4): 63,7
Slutdato 13/4: 63

Planen er at skære alt overflødigt og usundt fra i hverdagen, så der er plads til en smule hygge i weekenden, og sørge for at få lavet mad til mig selv de fleste aftener fremfor takeaway og færdigretter. Har netop købt mig en smart suppemaskine, som jeg glæder mig til at få prøvet af.

Med motion er planen at holde fast i min gode rutine med reformer pilates to gange om ugen samt de daglige gåture med Flora. Det er ikke voldsomt meget, men det er hvad jeg kan få tid til, og hvad min krop har det godt med pt. Jeg kunne godt tænke mig at flette nogle hjemmeøvelser ind også, og der har jeg masser af inspiration fra bøgerne og min fysioterapeut. Så det er ikke øvelser, der mangler, men rygrad og prioritering.

Er I andre, der er på kur her i det nye år? Så kan vi heppe på hinanden 🙂

2 Comments CATEGORIES: Vægttab TAGGED: sundhed, vægttab

40, FLOT OG FIT

22. januar 2017

 photo selfie med flora.jpg

Har længe gået og varmet op til at skulle i gang med et vægttab igen, for jeg har lige så stillet taget på igen og har nu ramt loftet for, hvad der er acceptabelt for min krop. I går gik det så lige pludselig op for mig, at der er under tre måneder til jeg rammer et meget skarpt hjørne – 40 år! Noget jeg har enormt svært ved at forstå og acceptere. Føler virkelig, det er en mur i livet, hvor det på den anden side ikke er mulighed for at få børn længere, kroppen begynder at gå i forfald, overgangsalderen nærmer sig, rynkerne går amok, osv. osv. Altsammen noget jeg slet, slet ikke er klar til, og som der burde være yderligere 10 år til.

Men jeg kan ikke flygte fra realiterne, og derfor må jeg i den mindste prøve at stå knivskarpt den dag, jeg skal klatre over muren til den næste fase i livet – 40, flot og fit – det må være målet!

To måneder skulle der gå siden sidste indlæg her på bloggen, og jeg må indrømme, jeg har overvejet at lukke den. Men hund i mit liv, er der bare ikke den samme tid længere. Men jeg vil gerne have sat skub under madlavningen igen, som jeg jo elsker at dele med jer. Og så starter jeg op igen med bloggens oprindelige formål, nemlig et vægttabsforløb, som jeg fører status over.

Nu vil jeg gå i gang med at brygge en plan for de 11,5 uger, jeg har at gøre godt med inden min fødselsdag. Plan følger 🙂

P.S. Det er UMULIGT at tage en selfie med Flora, så vi kører den grumsede billedstil i dag 😀

2 Comments CATEGORIES: Alt og intet

LUFTIGE BANANPANDEKAGER MED SKUMMENDE JORDBÆR/CITRONSAUCE

20. november 2016

 photo bananpandekager 2.jpg

 photo bananpandekager 3.jpg

 photo bananpandekager 4.jpg

 photo bananpandekager 5.jpg

 photo bananpandekager 6.jpg

 photo bananpandekager 1.jpg

Både luftig og skummende, lyder det ikke lækkert? Det var det i hvert fald, utrolig lækkert, da jeg forkælede mig selv i eftermiddags med skønne pandekager og hjemmelavet jordbærsauce. Og det bedste er, at kalorieindholdet er lavt, men det smager som en syndig dessert!

Jeg har igen været i kogebogen Appetit på livet (som jeg talte om i dette indlæg) for at finde inspiration. Jeg blev fanget af bananpandekagerne, fordi de til forskel for dem, jeg før har lavet, er med piskede æggehvider. Lad os kalde dem en luksusudgave, for det kræver selvfølgelig lidt ekstra tid at piske æggehviderne, men det giver dem altså også bare en virkelig lækker konsistens – luftige og smelter på tungen. Så har man lidt ekstra tid i køkkenet, så kan jeg varmt anbefale at gøre det.

Jeg reviderede en del i opskriften, da jeg ikke lige havde det hele i huset, og jeg har god erfaring med det, jeg gjorde i stedet. Jeg byttede bl.a. mælken ud med A-38, melet ud med boghvedemel og nøjedes med lidt mindre sukker. Se min opskrift længere nede. Jeg besluttede også at lave en frugtsauce til i stedet for, for at tilføje en syrlig kontrast til de søde pandekager.

Jeg nyder virkelig at lave mad med de nye gryder og pander fra Scanpans CTX-serie. Der er gods i dem, og de er smukke at se på. En fornøjelse med godt grej! 🙂

Bananpandekager
Opskrift til ca. 7 små pandekager

1 stor, moden banan
2 æg
2 spsk boghvedemel (eller anden form for mel)
2 spsk A-38
1 knsp salt
1 tsk sukker
1 knsp vaniljepulver (eller vaniljestang)
1 knsp bagepulver

Del æggene i hvider og blommer. Hviderne piskes stive i en skål for sig, og de andre ingredienser piskes sammen med stavblender. Vend forsigtigt de piskede hvider i dejen. Steg pandekagerne i smør eller neutral olie.

Jordbær/citronsauce

1 lille pose optøede jordbær
Lidt vand
1 spsk sukker
Skal og saft fra en halv citron

Bring jordbærene i kog med en sjat vand i bunden af gryden sammen med sukkeret. Lad det simre ca. 5-10 min. Tilsæt citronsaft og skal og lad det varme igennem. Smag til om saucen behøver mere sukker, men den må gerne være lidt syrlig. Pisk saucen med en stavblender og lad den køle lidt. Saucen får en lækker skummende og let konsistens og kan serveres både kold og varm.

Anret pandekagerne med rigeligt sauce, evt. med lidt revet citronskal over – velbekomme! 🙂

Beklager den lidt uskønne anretning af pandekagerne, men jeg kunne ikke lige knække koden for, hvordan sådan en sauce kunne ligge pænt på tallerkenen, hehe. Men lad jer ikke skræmme!

GRYDEN ER SPONSORERET AF SCANPAN

Leave a Comment CATEGORIES: Madtips og opskrifter TAGGED: bananpandekager, frugtsauce, jordbærsauce, pandekager

KIWIBÆR – JEG ER FAN!

8. november 2016

kiwibaer

Jeg er faldet over en ny frugt, som jeg aldrig har set før! For nylig sad jeg og surfede igennem Nemlig.com, da jeg skulle bestille nogle varer. Her faldt jeg over kiwibær, som vækkede min nysgerrighed, og jeg googlede dem lige, for at finde ud af smag og spiselighed. Endte med at bestille en bakke med, og de overraskede mig virkelig positivt. Smager som en sød kiwi, men er meget nemmere at spise, da man bare kyler dem i gabet med skræl og det hele. Og så er de jo super dekorative på en dessert eller kage!

Kender I dem?

5 Comments CATEGORIES: Madtips og opskrifter TAGGED: bær, frugt, kiwibær, snacks

JEG HAR MELDT MIG UD AF FITNESSCENTRET!

30. oktober 2016

 photo core reformer.jpg

Tænk engang at det skulle ske, at jeg efter, jeg ved ikke hvor mange år som medlem af Fitnessdk, har meldt mig ud! Har været på pause i fire måneder pga. rygoperationen, men i stedet for at komme tilbage, har jeg altså valgt at sige op. For nu i hvert fald. For det første må jeg ikke træne hårdt i et par måneder endnu pga. operationen, for det andet har jeg fået hund, så jeg kan ikke komme afsted om aftenen længere, og for det tredje har jeg mistet lysten til det. I stedet har jeg meldt mig ind hos Core Reformer, som for få uger siden har åbnet et center i gåafstand fra hvor jeg bor, SÅ fedt! De har også et center i Brønshøj (og i Bagsværd), som jeg købte nogle prøvetimer hos for et par år siden, og egentlig var ret glad for, men der var bare for langt. Kommer ikke afsted, hvis det er for besværligt og tidskrævende, sådan er det bare. Reformer pilates er bare helt rigtigt til min genoptræning lige nu, og jeg har nu været der to gange. Det er blidt og kontrolleret, og så styrker det virkelig mave og ryg, som jeg har brug for. Er superglad for at være kommet i gang med noget igen! Foreløbigt kommer jeg afsted i weekenden, men håber at kunne komme afsted en hverdagsaften om ugen også. Når det er så tæt på, så er det ikke længe, jeg er væk fra Flora, så det burde gå an.

Centret er ikke bygget helt færdigt endnu, men når de åbner flere sale, bliver der også TRX, Barre, Yoga og forskellige niveauer af pilates, så der er god mulighed for at variere træningen.

Læs hvad jeg tidligere har skrevet om reformer pilates, da jeg prøvede det hos Energii

Leave a Comment CATEGORIES: Træning TAGGED: genoptræning, pilates, reformer, træning

DETOX IGEN!

18. oktober 2016


Jeg har prøvet det to gange før – en juicedetox. Første gang var for halvandet år siden, og det gik supergodt. Var rigtig god til at gennemføre den, følte mig ren og frisk, og tabte 3 kg. Anden gang var ca. et halvt år senere, men der måtte jeg stoppe efter en halv dag, følte mig bare slet ikke motiveret, og gad rent ud sagt ikke at skulle igennem det igen. Forskellen var også, at første gang var det med en færdig pakke med frisk juice lige til at drikke, anden gang ville jeg juice selv, og det var bare alt for uoverskueligt.

Nu fik jeg lyst til det igen, har nemlig været ufattelig meget syg de sidste måneder, så mit immunforsvar er helt i bund. Derudover har jeg levet rigtig dårligt, siden jeg fik Flora, fordi det har krævet alt mit overskud at tage mig af en lille hvalp alene udover at passe mit arbejde og være syg on and off. Jeg tror især afbrudt nattesøvn har været storsynderen her. Den første måned var jeg oppe med hende tre gange hver nat og derefter én gang hver nat, hvor jeg havde supersvært ved at falde i søvn igen, fordi jeg skulle i tøjet, ned på gaden, vente på hun gjorde hvad hun skulle, og så op i seng igen. Den sidste uge har hun sovet igennem om natten, og jeg har fået min søvn tilbage, nøj det er godt.

Summen af alt dette har gjort, at jeg bare stortrænger til en reboot. Blive rask af min uendelige forkølelse, få min søvn, proppes med vitaminer og spise sundt igen. Det er, hvad det er – en reboot af min krop!

Og for at jeg ikke skulle blive nødt til at skrive, at jeg ikke kunne gennemføre det alligevel, så har jeg ventet med at skrive om det til i dag. I dag er nemlig den sidste dag, og jeg mangler kun en enkelt juice for at have gennemført, juhuu! 🙂

Min første juicekur var en test, hvor jeg fik det hele sponsoreret. Denne gang har jeg selv købt den, og har valgt en anden producent, som tiltalte mig meget efter lidt research. Kuren består nemlig ikke udelukkende af juice, der er to grøntsagssupper også, og det er ret afgørende for mig. Det er nemlig næsten umuligt for mig at få al den juice ned, så det er virkelig skønt med suppe, som kan varmes og føles som et måltid. Kuren fra Living Superfood koster 999 kr + levering. Har lige stillet alle de gode facts op her:

  • 100 % økologisk
  • Produceret på en gård oppe i Nordjylland delvist med egne afgrøder
  • Kuren indeholder max 20 % frugt, hvilket er rigtig godt, da man derved undgår en masse frugtsukker
  • Kalorieindholdet er 831 kcal pr. dag
  • Masser af lækre ingredienser i både juicer og supper, der er virkelig kræset for smagen. Især aftensuppen smager supergodt, det har været min favorit!
  • Leveres på frost, så vitaminerne er bevaret, og man kan tø op når det passer ind.

Er spændt på at veje mig i morgen, men tror ikke der er røget lige så meget som sidst af en eller anden grund. Men det er heller ikke hovedformålet, og det meste ryger jo på igen. Men nu glæder jeg mig til at fylde primært sunde ting i mig den næste tid. Det er nemlig en af fordele ved denne type kur, man har ikke lyst til at fylde en masse skidt i sig bagefter.

Har I prøvet sådan en kur eller overvejer det måske?

Leave a Comment CATEGORIES: Sundhed TAGGED: detox, juicekur, reboot, suppekur

VAND MED SMAG OG BOBLER

16. oktober 2016

 photo sodastream vand med smag 1.jpg

 photo sodastream vand med smag 2.jpg

 photo koslashkkendetaljer sodastream power 1.jpg

Vi skal huske at få drukket nok vand i løbet af dagen, og det kan nogle gange være lidt af en udfordring. I “maskinparken” i køkkenet er en af yndlingsmaskinerne helt klart min Sodastream, som er en superlækker model Power. Udover at jeg bruger den selv, så elsker jeg nemlig at servere frisk danskvand ad libitum for mine gæster. Jeg er desværre ikke så glad for ren danskvand selv, men lige så snart der er en eller anden form for smag tilsat, så nyder jeg boblerne meget! Her er det en sukkerfri variant fra Sodastream med jordbær og vandmelon tilsat en skive lime. Man kan jo tilsætte hvad som helst, man kan lide, både de smage man kan købe til, men også almindelig saft, juice, presset frugt osv. Og det ser jo ret så festligt ud at servere i et flot glas! Det bliver sådan lidt cocktailagtigt, når der er bobler i 🙂

I næste måned kommer der faktisk en konkurrence her på bloggen, hvor I kan vinde en Sodastream, så hold øje!

Del endelig hvis I har nogle gode forslag til smag, man kan tilsætte!

Maskinen inkl. smagsvarianter er sponsoreret

2 Comments CATEGORIES: Alt og intet TAGGED: køkkenmaskiner, sodastream, vand

  • « Previous Page
  • 1
  • 2
  • 3
  • 4
  • 5
  • …
  • 26
  • Next Page »

Velkommen til Sundhedsjagten!
Her finder du sunde tips og nemme opskrifter, status på evig elevatorvægt, træning, og alt der hører til den sunde livsstil, som jeg arbejder hårdt på at holde, men som jeg har så svært ved.
XOXO Mette :-)

FØLG BLOGGEN

SØGER DU NOGET?

NYE INDLÆG

  • STATUS #4 – STILSTAND
  • STATUS #3 – OVER HALVVEJS
  • STATUS #2 – TESTER MIN STYRKE
  • STATUS #1 PÅ SLANKEPROJEKT – STOLT!
  • VENINDE TABTE 13 KG PÅ 2 MÅNEDER – NY STRATEGI!

KATEGORIER

  • Alt og intet
  • Bøger
  • Hund
  • Ikke kategoriseret
  • Kost
  • Madnyt
  • Madtips og opskrifter
  • Status
  • Sundhed
  • Sundhedstemperaturen
  • Test og anmeldelser
  • Træning
  • Træningstøj
  • Vægttab

· THEME BY ECLAIR DESIGNS ·