Jeg er faldet tilbage igen. Og jeg spoler planen tilbage og starter forfra igen. Det er så fjollet at skulle skrive det igen. En veninde sagde her til aften, at jeg jo bare kunne lade være med at skrive om det. Men jeg skriver herinde fuldstændig for min egen skyld, og selvom det er ved at være ret patetisk, så fortsætter jeg. Om jeg så skal spole tilbage 1000 gange, det skal lykkes en dag. Og det er lykkedes for mig før, det kan jeg jo netop se herinde. Så jeg ved, jeg kan!
Sad lige og bladrede tilbage på bloggen, og fandt dette lille uddrag fra for lidt over to år siden, da jeg var nede i en vægt knap 10 kg mindre end min nuværende. Synes det er ret motiverende at læse, og noget af en kontrast til hvordan jeg har det med min krop pt!
Juni 2015: Var lidt spændt på at veje mig her til morgen, da jeg holdt fødselsdag i lørdags med masser af god (dog rimelig sund) mad og lidt for meget alkohol, men i dag stod vægten på præcis 63 kg, som var målet – perfekt!
Er simpelthen så ovenud lykkelig for min nye livsstil med god og sund mad og meget små mængder af usunde ting. Min krop trives så godt med det, og det er ikke overdrevet svært for mig. Jeg føler jeg lever normalt, er ikke på kur, og jeg går ikke og er sulten. Jeg laver et indlæg snart med eksempler på, hvad jeg spiser i løbet af dagen, for det fortæller jo om, hvordan kiloene er forsvundet.
Ja tak, sådan vil jeg gerne have det igen! So here we go again ?
Billedet er fra en af de dage, hvor jeg faldt i med lækre kager til et event for kosttilskud fra Longo Vital. Men det er jo helt ok, hvis bare det ikke var fordi, at jeg spiste kage næsten hver dag i sidste uge ?
Skriv et svar