• Forside
  • OM BLOGGEN
  • STYLESTORIES
  • KONTAKT

Sundhedsjagten

en blog om sund og slank livsstil

SUND SPIDSKÅLSWRAP MED MANGO OG FIVE SPICE

5. maj 2015

 photo spidskaringlswrap 1.jpg

 photo spidskaringlswrap 2.jpg

 photo spidskaringlswrap 3.jpg

Jeg var fuldstændig i himlen over disse wraps, som jeg fik bikset sammen forleden, nøj hvor blev de gode! Utroligt at noget så lækkert og fyldt med smag kan være så sundt 🙂 Derfor vil jeg selvfølgelig dele dem med jer.

Kødet er krydret med inspiration fra en marinade jeg brugte til en oksemørbrad sidste weekend. Marinaden faldt jeg over på nettet, og det er Anh Le fra Le Le-restauranterne i København, som står bag. Jeg blev nysgerrig på marinaden, fordi man skulle bruge et krydderi, jeg ikke kendte, nemlig Five Spice, som bruges i det asiatiske køkken. Jeg smuttede forbi en kinesisk købmand og købte mig et glas af det. Da jeg smagte det, kunne jeg godt genkende smagen, så jeg har helt sikkert fået det på asiatiske restauranter. Meget speciel og meget lækker smagsoplevelse, kan kun anbefale at prøve det.

Jeg lavede dem med hakket oksekød, men det vil helt sikkert blive lækkert med kylling også.

To wraps til 1 person:

Ca. 150 g. hakket oksekød
Ca. 4 spsk soja
Ca. 1 tsk Five spice krydderi
Flydende honning
1 nips tørrede chiliflager
1 fed hvidløg
Sesamfrø

2 hele blade af spidskål (bræk dem forsigtigt af)
Lidt mango i stave
1 forårsløg
Salat af en art eller fx babyspinat
Lidt agurk i stave
Frisk koriander
Sriracha chilisauce

Kødet brunes på en pande. Tilsæt et revet eller presset fed hvidløg og sesamfrø og lad det stege med lidt. Skru ned for varmen og kom soja ved, smag dig frem hvor salt du kan lide det. Drys krydderierne på og et par “striber” honning. Vend det hele sammen, og så er det klar.

Før du steger kødet, vil jeg anbefale at skære alle grøntsagerne ud, så alt er klar til at samle, når kødet er færdigt. Læg det hele på spidskålen i en stribe på midten. Giv det et par striber af chilisaucen. Pas på for det er stærkt!
Pas også på ikke at komme for meget fyld på, det gjorde jeg selvfølgelig, så de blev svære at lukke pænt. En klassiker når man laver wraps 🙂

Sprødt, stærkt, sundt og aromatisk! Velbekomme 🙂

P.S. Hvis I ikke kender sriracha-sauce, så kommer lige et billede af det her, så kan I godt genkende det, ikke? 🙂 En sauce alle bør have i sit basislager. Kan bruges til rigtig mange ting! Fås bl.a. i Fakta, men er sikker på I kan finde den mange steder.

 photo srirachasauce.jpg

1 Comment CATEGORIES: Madtips og opskrifter TAGGED: asiatisk, chili, kalorielet, spidskål, sund mad

CHILI I VINDUESKARMEN

3. maj 2015

chiliplante

Jeg har før omtalt min lille urtehave i vindueskarmen, som jeg elsker og ikke kan undvære. Jeg bruger stort set altid friske krydderurter i salater, da de tilføjer så meget smag og fornøjelse. Jeg har altid som minimum basilikum, mynte og koriander, og så har jeg en halvsløj rosmarin, som jeg prøver at holde liv i, men dog ikke bruger så ofte.

I dag flyttede der en fin lille chili-plante ind. Den stod til kun 20 kr i Føtex, og er både danskavlet og dyrket uden sprøjtemidler. Der var så mange chilier på dem alle sammen, så det var et rigtig godt køb. Håber den får det godt i vindueskarmen, men der er heldigvis meget sol, og det skal den have. Jeg aner ikke, hvor stærke de er, men det må komme an på en prøve 🙂

2 Comments CATEGORIES: Madtips og opskrifter

Kalorielet pizza med kartofler og rosmarin

21. april 2015

kartoffelpizza 1 kartoffelpizza 2

Når jeg får lyst til pizza, så laver jeg min egen kaloriereducerede version i stedet for at hente en kaloriebombe hos pizzamanden. Jeg laver enten denne “hvide” pizza eller en klassisk version med tomatsauce og forskelligt fyld. Fælles for dem er, at de er lavet på en fuldkornstortilla i stedet for almindelig pizzabund. Det er selvfølgelig ikke helt det samme som en fuldfed pizza, men disse smager også rigtig godt, og det er lækkert med den tynde, sprøde bund. Og så er de hurtige at lave, for de skal have meget kort tid i ovnen, og man skal ikke slås med en dej.

Sådan gør du:

  • Pensl en fuldkornstortilla med et tyndt lag hvidløgsolie. Gnid den evt. først med et hvidløgsfed, hvis du ønsker smagen skal være mere gennemtrængende.
  • Spred et tyndt lag revet ost ud, jeg bruger en fedtreduceret version.
  • Snit et par kartofler meget tyndt, jeg bruger et mandolinjern, det giver klart det bedste resultat. Det er vigtigt, at skiverne bliver meget tynde, da bunden kun kan tåle kort tid i ovnen.
  • Drys med salt og rosmarin, evt en blanding af frisk og tørret eller blot en af delene.
  • Giv pizzaen 5-8 minutter i ovnen på 200 grader. Hold øje med den, for bunden får hurtigt for meget.

Velbekomme! 🙂

3 Comments CATEGORIES: Madtips og opskrifter TAGGED: kalorielet, sund fastfood

Kaloriefattig salatdressing med masser af smag thai style

16. april 2015

asiatisk-salatdressing

Jeg laver rigtig ofte denne dressing til min salat, fordi den er virkelig nem, er meget lav på kalorier og har en skøn og kraftfuld smag, som tilføjer umami til din salat. Jeg varierer mellem at bruge denne chili- og ingefærsauce og en almindelig sød chilisauce, begge smager lige godt, så brug hvad du har.

Jeg laver den altid på skrump, og det er forskelligt, hvor meget man ønsker fishsauce skal træde frem. Hvis du aldrig har prøvet fishsauce, så lad dig ikke afskrække. Det er en fantastisk ingrediens, og den er fx altafgørende for at fx thai og vietnamesisk mad kommer til at smage rigtigt. Men stik aldrig næsen ned i flasken! Det bliver først godt, når det blandes med andre ingredienser 😀

Jeg bruger sådan cirka. Prøv dig som sagt frem og find det blandingsforhold, der passer dine smagsløg:

  • Saften fra en halv til en hel lime (variér evt. ved også at rive også gerne skallen med)
  • 1 spsk soja (kan udelades eller mindskes)
  • 2 spsk fishsauce
  • 3 spsk chilisauce
  • Smag til med sukker, sødemiddel eller Sukrin

Ryst det godt sammen. Chilisaucen sørger for, at det får en fin konsistens til at hænge på salaten. Tilføjer du også frisk koriander eller mynte til salaten, så lover jeg at englene synger 🙂 Der kommer snart en salat på bloggen, som passer rigtig godt til denne dressing.

Leave a Comment CATEGORIES: Madtips og opskrifter TAGGED: asiatisk, dressing, kalorielet, opskrifter, salat

Sund fastfood: Nem og lækker wrap

10. april 2015

fuldkornswrap

sunde wraps

Min aftensmad skal kunne laves meget hurtigt, ellers gider jeg ikke lave mad til mig selv. Jeg tyer gerne til lette løsninger som fx kylling i strimler fra supermarkedet og færdige dressinger af gode råvarer. Har jeg ekstra overskud en dag, så steger jeg selv lidt kylling og blander en dressing.

Jeg er begyndt stort set altid at have et spidskål og en pose babyspinatblade liggende, det er min grundsalat til alt fra salater, hjemmelavet burger og denne wrap. Det smager godt og friskt, er supersundt, holder længe, og er nemt at have med at gøre. Derudover har jeg altid friske krydderurter i vindueskarmen, som kan lyksaliggøre enhver ret. Wraps er altid dem med fuldkorn, og jeg har dem i fryseren, så det er nemt bare at bruge én. Den får lige 20-30 sekunder i mikroovnen, så er den klar til fyld.

I denne har jeg brugt:

Babyspinat
Spidskål (snittet meget fint)
Kylling i strimler
Peppadew (milde og søde chilier, fås på glas i Irma)
Frisk koriander
Goma-dressing (sesamdressing, som kan laves selv eller købes)

Så meget smag og lækkerhed!

Leave a Comment CATEGORIES: Madtips og opskrifter TAGGED: fuldkorn, sund fastfood

En genial dims + vinderen af Anne Bechs nye bog

5. april 2015

limepresser

Jeg har fået mig en ny dims til køkkenet, nærmere bestemt en limepresser! Jeg var til et event for nylig for SodaStream, hvor vi fik tips fra en bartender til sunde drinks, og selv fik lov at eksperimentere. Blandt “værktøjerne” var der sådan en dims her, og da jeg elsker lime, og ofte bruger det i fx dressinger, så måtte jeg straks finde mig sådan en selv. Jeg havde hørt, den kunne fås i Søstrene Grene, men det havde de altså ikke i min lokale, men måske I kan være heldige. I stedet fandt jeg den i Notre Dame (skønneste boligbutik i København K) til en rimelig pris på 58 kr. De fås også til både citron og appelsin, og sidstnævnte skal jeg nok også have købt mig, for tænker den kan bruges til begge dele. Det er supernemt at presse saft med sådan en, og al saften kommer med ud, fordi den trykker skrællen, så den nærmest vender vrangen ud, og så sviner det ikke.

Find den fx HER, hvor man også kan få den til citron til 68,- og til appelsin til 78,-

Og så til udtrækningen af den heldige vinder af Anne Bechs nye bog ‘Tab dig hvor du vil’. Vinderen er trækket tilfældigt og har fået besked på mail, og det blev Julie med denne kommentar:

vinder anne bech bog

Tak for jeres deltagelse! Det var sjovt at læse, hvilke træningsformer I foretrækker! Rigtig mange er glade for styrketræning, og det tror jeg generelt flere piger dyrker i dag end for bare få år siden, ligesom jeg selv er gået i gang med det. Der var også en del “gamle” ridepiger i blandt, alle nogen som ikke dyrker det længere ligesom mig, men som savner det. Får lyst til en tur på hesteryg snart! 🙂

2 Comments CATEGORIES: Madtips og opskrifter TAGGED: køkkenredskaber

Feriemorgenmad med sunde vafler

3. april 2015

sunde vafler

Hvor er det bare skønt at have fri disse dage, elsker at have god tid om morgenen til at se morgen-tv, hygge med dynen i sofaen og lave en lækker morgenmad. I sidste uge besluttede jeg at købe et vaffeljern efter at have været fristet af det noget tid. Jeg fandt et fra Wilfa i Imerco til 300 kr sat ned fra 400, find det her, og det virker til at være udmærket.

Blogs og Instagram er jo helt oversvømmet af lækre og sunde vaffelopskrifter, som jeg har fået lyst til at give mig i kast med. Jeg foretrækker dog til enhver tid en gammeldags, sprød og alt andet end sund vaffel med flødeskum og syltetøj, men det må blive ved en helt særlig lejlighed 🙂 Vaflen jeg har lavet her er lavet efter nogenlunde samme opskrift, som jeg før har lavet bananpandekager med, og det kan den selvfølgelig også bruges til, hvis man ikke har noget vaffeljern. Jeg eksperimenterer lidt med indholdet for at nå frem til den bedste smag og de bedste fordele. Denne er lavet ca. sådan her:

1 stk. vaffel

1 halv banan (moden)
1 æg
1 spsk boghvedemel
1 spsk Fiberhusk (disse to kan erstattes med fx havregryn)
1 nips salt
1 nips vaniljepulver (ikke vaniljesukker)

Det hele blandes til en dej med en stavblender og hældes i vaffeljernet, som er blevet varmt, mens du har lavet dejen. Tager seriøst kun 5 minutter i alt at lave!

Jeg havde tænkt at prøve med vaniljeskyr på i dag, men min yndlings fra Levevis var ikke til at opdrive i går, så det blev til en klat sukkerreduceret marmelade, hvilket også smager rigtig godt.

Desværre bliver de ikke sprøde ligesom klassiske vafler, og jeg gætter på, det er pga. manglende sukkerindhold måske. Er der måske nogen, der har et tip til, hvordan man får dem sprøde, eller må man bare leve med det?

3 Comments CATEGORIES: Madtips og opskrifter TAGGED: vafler

Min nye juicer

29. marts 2015

juice 1 juice 2 juice 3

Som I kunne læse i et indlæg for nylig, var jeg i tvivl om, hvilken juicer jeg skulle gå efter. Jeg endte med at gå efter den almindelige fra Philips frem for slowjuiceren fra Wilfa, fordi den ikke fylder så meget og er hurtig og nem at gøre ren, og jeg er indtil videre rigtig glad for mit valg. Den er supernem at bruge, sviner ikke, og kan gøres ren på få minutter. Jeg har kun prøvet at lave juice i den et par gange nu, for det er primært i weekenden jeg har tid. I går lavede jeg denne superlækre variant, som bestod af gulerod, æble, frisk spinat, frisk mynte og ingefær. Den perfekte kombination af sødme og skarphed og masser af smag. Lavede lidt ekstra som nu står i køleskabet og venter på at blive nydt i aften 🙂

2 Comments CATEGORIES: Madtips og opskrifter TAGGED: juice

Aftensnack: Vaniljeskyr med frugt og mynte

13. marts 2015

vaniljeskyr med frugt

Jeg er generelt ikke vild med skyr (desværre), men den med vanilje fra Levevis er jeg helt pjattet med, og det skal være lige præcis den. Den er så lækker i smagen og dejlig cremet, så det føles som en syndig dessert. Jep, der er også lidt flere kalorier i end skyr naturel, men de er godt givet ud, og man behøver ikke så meget, for at føle sig forkælet 🙂 Jeg ELSKER at spise det med friske mynteblade, granatæblekerner og jordbær, det er min favorit, men al mulig anden frugt er også godt. Virkelig en treat, og den kan nydes med god samvittighed.

Opdagede i øvrigt til min store glæde, at man kan købe granatæblekerner i COOP’s butikker, det er jo genialt! Det er virkelig et mareridt at få kerner ud 🙂

Hvad er jeres yndlings-aftensnack?

2 Comments CATEGORIES: Madtips og opskrifter

Pimp din spabolo til mere smag og færre kalorier

8. marts 2015

spabolo

Forleden tippede jeg jer om en sundere version af den klassiske burger, i dag vil jeg tippe om en anden af mine livretter, nemlig spaghetti bolognese, eller blot spabolo som jeg ynder at kalde det 🙂 Da jeg bor alene, og derfor sjældent gider at stå og lave en hel masse mad til mig selv om aftenen, så elsker jeg at lave en stor portion kødsauce engang imellem, som jeg så fryser ned i portioner, som jeg nemt at tø op i microovnen. Jeg må indrømme, at jeg ofte tyr til den nemme udgave med pastasauce fra Dolmio, elsker faktisk deres saucer, hehe. Til en stor portion af 500 g. oksefars bruger jeg et glas af den der hedder Al forno og et glas af den klassiske, hvilket giver en perfekt cremet konsistens og masser af smag. Jeg river en halv squash og blander i saucen for at give fylde og lidt grønt, og evt. champignoner også.

Jeg spiser det med squash i lange strimler, som lige er overhældt hurtigt med kogende vand evt. med lidt salt. Jeg gør retten ekstra lækker ved at rive masser af parmesan på og drysse med frisk basilikum og rucola, uuuhm smukt og godt! 🙂

Hvordan foretrækker I jeres spabolo? 🙂

2 Comments CATEGORIES: Madtips og opskrifter

  • « Previous Page
  • 1
  • 2
  • 3
  • 4
  • 5
  • 6
  • Next Page »

Velkommen til Sundhedsjagten!
Her finder du sunde tips og nemme opskrifter, status på evig elevatorvægt, træning, og alt der hører til den sunde livsstil, som jeg arbejder hårdt på at holde, men som jeg har så svært ved.
XOXO Mette :-)

FØLG BLOGGEN

SØGER DU NOGET?

NYE INDLÆG

  • STATUS #4 – STILSTAND
  • STATUS #3 – OVER HALVVEJS
  • STATUS #2 – TESTER MIN STYRKE
  • STATUS #1 PÅ SLANKEPROJEKT – STOLT!
  • VENINDE TABTE 13 KG PÅ 2 MÅNEDER – NY STRATEGI!

KATEGORIER

  • Alt og intet
  • Bøger
  • Hund
  • Ikke kategoriseret
  • Kost
  • Madnyt
  • Madtips og opskrifter
  • Status
  • Sundhed
  • Sundhedstemperaturen
  • Test og anmeldelser
  • Træning
  • Træningstøj
  • Vægttab

· THEME BY ECLAIR DESIGNS ·