• Forside
  • OM BLOGGEN
  • STYLESTORIES
  • KONTAKT

Sundhedsjagten

en blog om sund og slank livsstil

Test af Nutrilett måltidserstatning

27. december 2012

Photobucket

Jeg blev spurgt for nylig, om jeg havde lyst til at teste forskellige slankeprodukter fra Nutrilett. Min første indskydelse var nej, for det har hidtil ikke være noget jeg kunne forestille mig at benytte, men så var jeg alligevel lidt nysgerrig efter, hvad det mon var for noget?

Jeg har kun testet de viste produkter, selvom jeg også fik tilsendt pulver til både jordbær- og kakaoshakes. Men tanken om pulvershakes giver mig faktisk kvalme, så har slet ikke lyst til at smage. Sorry! 😉 Alle produkterne indeholder alt hvad man har brug for af vitaminer og næring i hver portion.

En kort konklusion; jeg er faktisk positivt overrasket over nogle af produkterne og kunne godt forestille mig at bruge dem en gang imellem. Dog ikke som en kur (her er sund og varieret mad altid at foretrække), men som nødration i tasken eller i en snæver vending, hvis jeg ikke er så sulten eller ikke har andet i køleskabet. Det skal måske lige tilføjes, at jeg bor alene og har et travlt liv, og derfor meget varierende og frie spisetider og -vaner. Derfor passer produkterne muligvis bedre ind i mit liv end fx en familie, der skal laves mad til hver dag.

Snackbarer 97 kcal
De små barer øverst er jeg mest begejstret for. De indeholder kun 97 kalorier (er ikke så store), og er for mig et perfekt lille mellemmåltid at have med i tasken, hvis jeg pludselig bliver sulten. De tager lige toppen af sulten og smager faktisk rigtig godt, så jeg kan holde mig i skindet frem til næste hovedmåltid i stedet for at købe en kage eller en marsbar og dermed 3-4 doble antallet af kalorier. Jeg har også haft en med til træning i tilfælde af, at jeg skulle gå sukkerkold undervejs, uden dog at have haft brug for det endnu. Men det egner de sig også til.

Hunger Control Smoothies og måltidsbarer
Jeg kunne også godt finde på at købe smoothie’erne igen, dog nok ikke den med kakaosmag, da den smager en anelse syntetisk. Men Nordic Berries er god og frisk, og mætter rigtig godt, og der findes også et par andre frugtvarianter. Jeg vil bruge dem til, hvis jeg lige hurtigt skal have et måltid, inden jeg evt. skal videre ud. En let og hurtig frokost i weekenden eller lign. Det samme behov dækker måltidsbarerne. Jeg har smagt den med karamel, og den smager udmærket. For både smoothies og disse barer gælder det, at de er rige på protein og derfor meget mættende og drøje at spise/drikke, men uden at det bliver kvalmt (har endda en lav kvalmegrænse ;-)). De indeholder begge ca. 220 kalorier pr. stk.

Konklusion igen
Jeg ville aldrig selv gå på en kur, som udelukkende består af måltidserstatning. Jeg er tilhænger af sund, naturlig og varieret kost. Men i min travle og ikke så rutineprægede hverdag kan jeg sagtens se ovennævnte produkter som et supplement en gang imellem, og til at have i tasken så jeg ikke ryger i fastfood-fælden, hvis jeg er på farten.

Jeg er spændt på at høre, om I har erfaring med sådanne produkter, og hvad jeres holdning er?

6 Comments CATEGORIES: Kost TAGGED: anmeldelser, kost, vægttab

Gæsteindlæg: En kostomlægning der battede!

27. november 2012

Photobucket

Jeg er meget stolt af at kunne præsentere bloggens første gæsteindlæg, som er skrevet af Linda Bruun, der står bag bloggen BRUUN by BRUUN, som primært handler om mode, men som også indimellem har indlæg om kost og træning. Jeg har fulgt Linda et års tid på hendes blog og dermed fulgt hendes store kostomlægning og efterfølgende vægttab (inden for normalområdet), og det er imponerende! Især fordi hun stadig holder det og trives utrolig godt med sin nye livsstil. Det er da inspirerende! Derfor har jeg aftalt med Linda, at hun foreløbig laver to gæsteindlæg her på bloggen, så hun også kan inspirere alle jer, der måske ikke kender hende. Det første indlæg kommer her, og det handler om kosten. Det næste vil handle om træning og kommer snart.

Photobucket

Det med kost; det er en pudsig ting. Meningerne er uendeligt mange og holdningerne ligeså. Kost har næsten skabt mode i dag. Nogle er for proteiner – andre er imod dem, og det kan jeg mærke i min hverdag. Jeg gik ned med stress for 6 år siden – hårdt, koldt og meget kontant. Min mave var ét stort rod, og jeg var ulykkelig, bange og ramt da jeg rendte på toilettet i pendulfart; ikke sejt som feminin, stolt og selvstændig kvinde! Diagnosen stod så klart – mavesår / irritabel tyktarm. Jeg fik undersøgt min kost, og gennem en kunde i min butik fandt jeg frem til en kostanalyse Metabolic Typing.

Find det rigtige for DIG
Det er vigtigt at man ikke ”bare” prøver en ny kost som var det dagens nye bluse. Det skal være det rigtige for DIG.  Jeg matchede på proteinkost, og gik så i gang. De første 5 dage spiste jeg KUN proteiner – dvs. kød morgen, middag og aften. Ingen mælkeprodukter mm. Kun kød. Mørkt kød skal man ikke spise for meget af (jeg får det en gang om ugen). Kylling, kalkun, kogt skinke derimod var en god basis for mig. Efter de 5 dage spiste jeg så grønt til hvert måltid, og hver morgen lavede jeg æggehvider på panden med laks eller kødpålæg (fx kogt skinke med lav fedtprocent), og sådan fortsatte jeg så. Min mave kom i balance, ingen uregelmæssige toiletbesøg, oppustet mave eller mavekramper – det virkede.  Det skal siges at ovenstående er en opstartskur; jeg spiser nu alskens bønner og grøntsager til, alt slags fisk, og 1 styk frugt i døgnet (spiser ikke længere andet end det ene stykke frugt om dagen, og får kun frugtsukker derfra), nødder som mellemmåltider (men pas nu på med ikke at spise for mange – de er fede i sig selv, og der skal få til at opretholde et stabilt blodsukker), rigeligt vand, laktosefri mælk og yoghurt. Jeg knalder ud med hjemmelavet mayonnaise (æggeblomme, hvidvinseddike og olivenolie), bacon og en klat smør på min steak af og til – da min krop reagerer positivt på fedt.

Det er ikke svært!
Det er VIGTIGT, at man undersøger hvilken kost man er skabt til – for ellers føler man sig sulten og træt. Det er naturligt, at man føler sig drænet de første dage, pga sukkeret der mangler mm., men det skal ikke fortsætte.  Jeg er træt af Paleo-guruer (Paleo er det fine navn for proteinkost) – det er ikke svært at leve på proteinkost, eller sammensætte kød og grønt eller lave mos af selleri/persillerod i stedet for kartofler – så dumme er vi ikke, vel? Jeg er træt af at se, at det bliver fortærsket i medierne, og kogebøgerne bliver sprøjtet ud en masse; der er MASSER af gratis opskrifter på nettet at hente. Det er IKKE svært.

En ny krop
Jeg har tabt mig 13 kg, og min krop er drænet for vand og fedt på usunde steder; det har været en gave for mig. Sammensat med god motion, går det stærkt. Jeg tabte de første 9 kg på et halvt år og fortsatte så med at tabe mig, indtil min vægt nu er stabil – 13 kg fra starten af projektet, og den har været stabil i 8 måneder nu. Der er noget om snakken, når man lever efter den kost, man er skabt til; og ja, jeg får da også en klat sovs eller det stykke kage, når der er gæster eller jeg er ude – men der bliver også prompte kvitteret med mavekramper og hjertebanken, så jeg er ikke et sekund i tvivl om, at mit velvære har alt at gøre med min daglige kost.

_ Linda Bruun

7 Comments CATEGORIES: Kost TAGGED: kost, sundhed, vægttab

  • « Previous Page
  • 1
  • 2

Velkommen til Sundhedsjagten!
Her finder du sunde tips og nemme opskrifter, status på evig elevatorvægt, træning, og alt der hører til den sunde livsstil, som jeg arbejder hårdt på at holde, men som jeg har så svært ved.
XOXO Mette :-)

FØLG BLOGGEN

SØGER DU NOGET?

NYE INDLÆG

  • STATUS #4 – STILSTAND
  • STATUS #3 – OVER HALVVEJS
  • STATUS #2 – TESTER MIN STYRKE
  • STATUS #1 PÅ SLANKEPROJEKT – STOLT!
  • VENINDE TABTE 13 KG PÅ 2 MÅNEDER – NY STRATEGI!

KATEGORIER

  • Alt og intet
  • Bøger
  • Hund
  • Ikke kategoriseret
  • Kost
  • Madnyt
  • Madtips og opskrifter
  • Status
  • Sundhed
  • Sundhedstemperaturen
  • Test og anmeldelser
  • Træning
  • Træningstøj
  • Vægttab

· THEME BY ECLAIR DESIGNS ·